304 / 795
292
Sigurd N ielsen
givelse i selskabets navn (41 stemmer mod 14) og til
føjelse af pi. af 10. juni 1818 (35 stemmer mod 14), pi. af
30. marts 1827 (46 stemmer mod 1) og pi. af 1. novem
ber 1837 (47 stemmer mod 0 ), derimod blev § 20 i for
ordningen af 27. september 1799 ikke tilføjet, da stem
merne stod lige (25 mod 2 5 ).223
De liberale vinder frem.
Selskabets lovgivende forsam ling bestod på dette tids
punkt af 65 medlemmer, af hvilke 36 var valgt i Køben
havn og 29 i provinsen. Hvis man betragter den sidst
omtalte afstemning, kommer man til det ikke over
raskende resultat, at de konservative og moderate havde
deres tilhængere i provinsen. Af de 14, der stemte imod
indgivelse i selskabets navn, var 10 valgt i provinsen og
4 i København. Imod tilføjelse af pi. af 1818 var der lige
ledes 14 stemmer, her var forholdet 5 valgt i København
og 9 valgt i provinsen. Hvad § 20’s modstandere angår,
var af 25 12 valgt i København og 13 i provinsen.224 Det
var dog ikke tilstrækkeligt til at fastholde „regerings
p a r tie r s stærke position. Det er mest iøjnefaldende i
skriftkom iteen. Her sad i 1840: David (formand), H. N.
Clausen (viceformand), Hvidt, Lehmann, Bojesen, F. C.
Olsen, Molbech, Monrad og Ballin.
Mens de konservative kun har een repræsentant, er de
liberale kommet op på siden af de moderate. Hos den
mådeholdne fløj vakte den udvikling bekymring og
uvilje. Selskabet var nu ved at antage karakter af en
politisk forening, hvad de hele tiden havde bekæmpet.
Schouw trak sig tilbage fra foreningen i protest mod pe-
jition en i 1840 og nægtede både i 1840 og 1842 at mod
tage valg som repræsentant.225 Og H. N. Clausen tog i
Roskilde Stænder afstand fra Balthazar Christensens
tale 6. maj 1840. Efter Castenschiolds voldsomme angreb