307 / 795
Selskabet for T rykkefrihedens rette Brug
295
måske benytte lejligheden til at drøfte selskabets anlig
gender.233
Di skus sion om „Dansk Fo lkeb lad“.
Også interessen for medlemsbladet var dalende. Den
9. februar 1841 fik bestyrelsen meddelelse om, at F. C.
Olsen ville fratræde som redaktør fra 1. april 1841. David
foreslog, at da man kun havde ringe håb om at finde en
ny redaktør, skulle selskabet standse udgivelsen af
„Dansk Folkeblad“ og i stedet udgive periodiske skrifter
eller småskrifter. Han bad om, at bestyrelsen ville give
skriftkom iteen bemyndigelse til at foretage en sådan æn
dring. Formanden udtalte videre, at det ville være gavn
ligt med en sådan forandring, da „Dansk Folkeblad“ kun
spillede en underordnet rolle. Dette skyldtes efter Davids
mening, at det var vanskeligt at skrive for så mange og
så forskellige medlemmer. Dr. med. Sommer proteste
rede imod at lade bladet gå ind. „Dansk Folkeblad“ var
et bindemiddel mellem medlemmerne, og bladet havde
megen værdi især for de mindre dannede. Giødwad holdt
på, at skriftkom iteen måtte påtage sig redaktionen, hvis
man ingen redaktør fandt. Men ellers vakte forslaget kun
ringe modstand. Lehmann foreslog at nøjes med at ud
sende bladet efter afholdte repræsentantforsamlinger
eller andre lejligheder. Da ville bladet få stof nok og
vinde mere interesse. Medvirkende til Lehmanns hold
ning var også frygten for, at skriftkom iteen igen skulle
overtage redaktionen. Det havde den hverken ret eller
pligt til, erklærede han. Måske har samme frygt hersket
hos Monrad. Han erklærede, at skulle man vælge mellem
periodiske skrifter og småskrifter, burde det første fore
trækkes. Den gavnlige virkning, „Dansk Folkeblad“
havde haft, ville således ikke ophøre.234 Bladet kom dog
til at fortsætte uændret, idet Allen overtog redaktionen,
og „Dansk Folkeblad“ fortsatte i sin hidtidige skikkelse.