312 / 795
300
Sigurd N ielsen
dukter og dermed også fremme købstædernes opkomst
foreslås,257 endvidere udtørring af moser og afvanding
af engarealer, for byerne anlæg af garnisoner og lærde
skoler.258
De oplysende artiklers karakter.
De indtil trivialitet omtalte emner såsom bekæmpelse
af overtro og tallotteri, vejledning i social- og børnefor
sorg, reformering af skolelærernes forhold o. s. v. be
handles også hele denne periode igennem. Også biogra
fiske skildringer af både berømte og mindre påagtede
personer fortsatte. Dog kan man her fastslå en ændring
i valget af personer; mens der tidligere fortrinsvis skil
dredes personer, som havde gjort en indsats indenfor
erhvervslivet, vælges nu oftere personer, hvis virke faldt
på humanistiske områder. Men ved siden af dette popu
lære stof bringer Folkebladet i stadig stigende grad ar
tikler om latinskole- og kirkeforhold. Adskillige gange
rejses krav
0111
en bedre uddannelse af borgerskabets
børn. Borgerstanden bør bibringes en vis åndsdannelse.
Et forslag går ud på, at borgerne får del i den lærde
undervisning, ved at realskole og latinskole først skilles,
når børnene når fjortenårsalderen.259 Denne uddannelse
er dog ikke nødvendig for hele borgerskabet. En indsen
der ønsker en adskillelse gennemført, så den højere bor
gerstands børn går i den lærde skoles lavere klasser,
mens den lavere borgerstands kan nøjes med at gå i bor
gerskolen.260 I et enkelt tilfælde beskæftiger „Dansk
Folkeblad“ sig endog med universitetets forhold.201 Ikke
mindre er bladet dog optaget af de kirkelige forhold.
Mynsters forslag til en reform af kirkeritualet går for
eningen helt og fuldt ind for. Pastor Damkjer mener,
at gudstjenesten herhjemme er forældet. Kristendommen
ændres vel ikke, men den slægt, som nu lever, opfatter
den renere og klarere end den slægt, der gik forud.262