317 / 795
Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
305
Under diskussionen279 i bestyrelsen fremhævede til
hængerne af den gældende forfatning, at i sager, der
havde politisk karakter, kunne den besluttende myndig
hed ikke overlades til en generalforsamling. En sådan
frygt nærede de liberale ikke. Mest yderliggående blandt
disse var Ploug, der foreslog, at selskabet ved fremtidig
indgivelse af petitioner ikke skulle lade sig nøje med, at
repræsentanterne indleverede dem, men skulle give alle,
også ikke-medlemmer, adgang til at underskrive. Derved
ville petitionerne få mere vægt. Men i øvrigt betragtede
Ploug selskabet som dødt.
De moderates indvending mod at lade den afgørende
indflydelse glide over til en generalforsamling var den,
at hvis bestyrelsen kom i opposition til generalforsam
lingens majoritet, da ville den fratræde, og det betød
måske, at de mænd, man helst så i spidsen, fratrådte.
Ved afstemningen vandt de liberale en kneben sejr, med
9 stemmer mod 8 vedtog bestyrelsen at anbefale Dam
kjers forslag.
Frygten for, at de dannede og oplyste mænd kunne
blive trængt ud i repræsentantforsamlingen ved en til
bagevenden til den gamle forfatning, beherskede de mo
derate. Dette viste sig atter, da bestyrelsen drøftede en
nyordning af den administrative myndighed.280 Der var
stillet forslag om en sammensmeltning af skriftkomité
og bestyrelse. De moderates opfattelse var, at denne ord
ning kunne være hensigtsmæssig, hvis repræsentantfor
samlingen bevaredes, men såfremt generalforsamlingen
genindførtes, kunne man risikere at få valgt mænd, der
ikke var i besiddelse af de fornødne kvalifikationer.
Denne ændring vedtoges med 9 stemmer mod 5, men den
endelige afgørelse tilkom naturligvis repræsentantfor
samlingen, og den 1. april stod den sidste dyst på denne.
Hage og Ploug var de liberales hovedtalere, mens II. N.
Clausen som så ofte før repræsenterede „højre“.