316 / 795
304
Sigurd Nielsen
ser, og Monrad foreslog da bestyrelsen den 31. oktober
1843 at udgive de undertrykte artikler i et særskilt
skrift. Forslaget blev enstemmigt vedtaget, men da ud
givelsen blev overladt i Monrads hænder, opstod der en
kurre på tråden. F. C. Olsen hævdede, at udgivelsen
måtte påhvile skriftkomiteen, og da afgørelsen blev
fastholdt, meldte F. C. Olsen sig i protest ud af både
skriftkomité og bestyrelse.276 De undertrykte artikler
blev 1844 udgivet i bogen „Gjengangeren“, som tillige
omfattede et uddrag af Toquevilles bog om demokratiet
i Amerika.
Forfatningsændringen.
Imidlertid var den seksårige periode ved at udløbe, og
foreningen måtte atter drøfte forfatningsspørgsmålet.
15. januar 1844 nedsatte bestyrelsen en komité bestå
ende af H. N. Clausen, C. L. Midler og cand. jur. Jens
Emil Damkjer.277 6. marts forelå komiteens betænkning,
som bestod af to vota.278 Majoriteten (Midler og Clau
sen) ønskede den eksisterende valgordning bevaret, idet
de hævdede, at et selskab, hvis virksomhed væsentligst
var litterær, ikke kunne bestyres gennem generalforsam
lingen. Selskabet kunne kun virke tilfredsstillende ved at
overdrage magten til mænd udvalgt af dets midte. De to
indrømmede dog, at selskabet undertiden måtte strække
sig videre end til litterær virksomhed, nemlig hvis „der
til de ved Lovgivningen anordnede Vilkaar føjes For
holdsregler, hvis hæmmende Virkning paa Kundskabs
Udbredelse om de statsborgerlige Forhold er indlysende“.
Men det betones, at det er undtagelsen fra reglen. Dam
kjer gik ind for tilbagevenden til generalforsamlingen.
Han pegede på, at selskabet siden 1838 havde været i
stadig tilbagegang, hvilket han gav selskabets organisa
tion skylden for, idet generalforsamlingen var bedre
egnet til at vække interesse for selskabets virksomhed.