315 / 795
Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
303
værende Tilstand under Overvejelse og foreslaa de Midler,
hvorved Selskabet maatte kunne virke for den“.274 I fore
læggelsestalen udtalte Hage, at øvrighedens fremgangs
måde overfor pressen var blevet skærpet. Han henviste
til det stigende antal domfældelser og beslaglæggelser,
der var indtruffet i den senere tid, skønt tronskiftet
ellers havde indvarslet bedre tider for pressen. Han an
greb især domstolenes fortolkninger af forordningen af
1837 og tendensen til at skyde stråmanden til side og
dømme den egentlige redaktør. Han henledte endvidere
opmærksomheden på, at i Slesvig herskede der meget
streng censur, skønt den egentlig ikke var begrundet i
nogen lov. Monrad ønskede opgaven mere klart formu
leret og udtalte, at det var domstolenes opfattelse af
lovene, der konstituerede pressens retsforfatning, derfor
måtte man i en komité undersøge dommene for at få en
klar opfattelse af pressens forhold. Clausen var betæn
kelig ved at indsætte en komité til at udarbejde en slig
rapport. Han mente, at dette arbejde gik langt „uden for
den Kreds af Virksomhed, Selskabet hidtil havde over
draget nogen Komité“. Clausen foreslog i stedet udsæt
telse af en prisopgave om nævnte emne. Filialernes hen-
sygnen forskød imidlertid fortsat styrkeforholdet i Kø
benhavns og dermed i de liberales favør. Af de 42 repræ
sentanter, der var valgt i foråret 1843, var 29 udpeget
i København.275 Hages forslag sejrede da også med 17
stemmer mod 12 stemmer.
„Gjengangeren
“.
Selskabet ville imidlertid ikke nøjes med at protestere
imod de eksisterende forhold, men søgte at råde bod på
de generende indgreb. Den 1. maj 1843 havde Monrad
overtaget redaktionen af „Dansk Folkeblad“, hvilket re
sulterede i en kursændring, der gjorde Folkebladet til
et politisk organ. Resultatet blev adskillige beslaglæggel