313 / 795
Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
301
H. N. Clausens udtalelser ligger nogenlunde på linie her
med, dog ønsker han større liturgisk frihed, end der er
tilstået i udkastet. En vis enhed i statskirken er nødven
dig, og Clausen vender sig spottende imod Grundtvig og
hans folk, der tidligere var ortodokse, men nu er blevet
sværmeriske frihedsapostle.263 Tolerance kombineret med
statskirkens enhed var de kristne rationalisters program.
Men det var naturligvis en diskussion, som lå langt over
almuens fatteevne, det var vel endog kun akademikere,
der kunne have større udbytte af de sidstnævnte artikler.
Den nationale vækkelse.
Med Allen kommer som antydet i referatet af hans
første artikel en ny tendens frem i bladet. Det er frem
elskning af nationalfølelse (eller nationalisme).
Denne tendens kommer først frem i adskillige artikler,
der kræver styrkelse af forsvaret ved indførelse af almin
delig værnepligt. Det er dog en „demokratisk“ hærord
ning, bladet er tilhænger af. Garnisonstjeneste skal kun
udøves af polititropper, og eksercitsen skal indskrænkes
til det mindst mulige.284 Danmarks muligheder for at
kunne forsvare sig betegnes som gode trods ringe folke
tal og geografisk beliggenhed.265 Ved indførelse af folke
væbning kan landet få et stærkt defensivt forsvarssy
stem. Dels på denne måde, dels igennem historiske artik
ler søgte Allen at nå sit mål. Nordboernes bedrifter i old
tiden hyldes,266 og beretninger
0111
tapre hærførere brin
ges.267 Især er borgernes indsats under svenskekrigene et
yndet emne.268 Også
0111
vore laurbær i nyere tid beret
tes, således skriver major Blom
0111
„Felttoget i Holsten
1813“.269 Den danske hærs bedrifter må efter forfatte
rens mening „regnes til vore Dages glædeligere Minder,
og derfor nok kan fortjene at genopfriskes i den nuvæ
rende Slægts Erindring“. Dog bringes også mange kul