310 / 795
298
Sigurd Nielsen
komiteen skriver bladet, at forslagets gennemførelse ville
betyde gennem Holstens tilknytning til det tyske for
bund, at Danmark kom under tysk påvirkning.246 Stæn
derforsamlingernes forhandlinger beskæftiger bladet sig
sjældent med. En enkelt undtagelse er husmandssagen.
Et par indlæg giver udtryk for skuffelse over stænder
forsamlingernes kølige holdning i denne sag.247 Drewsen
angriber disse artikler. Hans indstilling er, at husman
dens arbejde er en vare, der må rette sig efter forholdet
mellem tilbud og efterspørgsel.248
Redaktionens politiske indstilling.
F. C. Olsen havde forklaret, at årsagen til bladets upo
litiske karakter var, at bladets læsere manglede forud
sætningerne for at kunne drages ind i politik. At det ikke
var mangel på politisk interesse, der bestemte redak
tionens holdning, får man bevis for ved enkelte lejlig
heder. Den 5. maj 1840 skriver bladet, at de liberale bla
de ikke udelukkende var skyld i folkestemningen. Deres
indflydelse beror på, at de imødekommer en stemning i
folket.249 Den 5. marts 1841 spotter „Dansk Folkeblad“
endog de mennesker, der altid går middelvejen. „Nu om
stunder tro de moderate, at 2 og 2 er 4, og Lovlighed
er bedre end Vilkaarlighed, fordi alle sige det. Fremstod
et Parti med den Antagelse, at 2 og 2 er 6, ville de an
tage, at 2 og 2 er 5“.250 Den 7. januar 1842 klages der
over, at mange dannede mænd, der i trediverne havde
deltaget i politik, nu var tavse og ikke greb ind i de
offentlige anliggender.251 Den 25. februar samme år anker
bladet over den ringe drøftelse, der finder sted før stæn
derforsamlingernes sammentræden. Alle anliggender bør
i forvejen drøftes af folket, og denne drøftelse bør finde
sted igennem pressen.252 Også større pressefrihed går
bladet ind for ved enkelte lejligheder. I en oversigt over
forhandlingerne i stænderne skriver bladet, at regeringen