306 / 795
294
Sigurd N ielsen
fWM
eniglied blandt bestyrelsens medlemmer om, at man
ikke skulle indsende ansøgning, og for så vidt var man
i overensstemmelse med udvalgets betænkning, men i
denne frarådes ansøgningen, da man frygtede for, at det
ville give anledning til skarpere kontrol med bladet fra
regeringens side. Det var denne dristige formulering, der
vakte betænkelighed. Gad foreslog, at man i betænknin
gerne betonede „Selskabets særlige Indretning“, som
skabte vanskeligheder, hvis foreningen ikke fik særlige
lettelser m. h. t. forsendelser. Flere af de moderate slu t
tede sig til denne formulering, men Monrad erklærede,
at man skulle holde sig til den grundtanke, at selskabet
ikke kunne søge om moderation, fordi „der er knyttet
hertil saa prekære Betingelser“. Til sidst gik kom iteens
betænkning sejrrigt igennem .2®0
Petitionen af 1812.
Men i øvrigt var stemningen i foreningen meget mat,
og politisk aktivitet udviste selskabet indtil foråret 1843
ikke ud over indsendelse af en ny petition til stænder
forsam lingerne. I marts 1343 indsendte Nykøbing F. for
slag om en gentagelse af petitionen af 1840.231 Man ud
bad sig filialernes betænkninger, men nu var interessen
for selskabets virksomhed i stadig aftagen, og kun 4 af
17 filialer svarede. København, Randers og Roskilde slu t
tede sig til Nykøbings forslag, inens Slagelse gik imod.
Efter en temmelig mat diskussion vedtog repræsentan
terne den 29. april, at skriftkom iteen skulle udarbejde
petitionen .232 Så mat var stemningen, og så begivenheds
løs foreningens tilværelse, at formanden, lic. theol. G. L.
Müller 11. oktober 1842 foreslog helt at stryge repræ
sentantforsam lingen dette efterår, da der ingen forslag
var indkommet. Bestyrelsen mente dog ikke, at lovene
kunne sættes ud af kraft, og repræsentanterne kunne