302 / 795
290
Sigurd N ielsen
sammen.217 Derfor var det da også bittert, at en læg
mandsbevægelse netop nu truede med at splitte den dan
ske statskirke. Kravet om sognebåndsløsning angribes
skarpt, og i en populær artikel forklares bønderne, hvor
skadelig en sådan ordning vil være. Præsten vil m iste
sin autoritet, og kiv og splid ville opstå i menigheden.218
Herudover forekommer der som tidligere en del h isto
riske og kulturhistoriske artikler, f. eks. skriver C. T.
Engelstoft om de kirkelige højtider, artikler, der skildrer,
hvorledes gammel overtro har måttet vige for op lysn in
gen.219 Hovedindtrykket bliver, at man forsøger at hen
vende sig til både almue og m iddelstand.
Peti tionen af 18W.
Som før omtalt havde foreningen ved tronsk iftet ind
givet en adresse om lempelser i presselovgivningen. Den
københavnske afdeling lod sig dog ikke nøje med det,
men på bestyrelsesmødet den 16. marts 1840 forelagde
Balthazar Christensen på afdelingens vegne forslag om
til stænderforsamlingerne at indsende en petition, der
anmodede om ophævelse af alle de presselove, der var
udstedt siden 1799. Med undtagelse af assessor Eberlin
var hele bestyrelsen stemt for at indgive en petition, men
de fleste fandt forslaget for vidtgående. Med 11 stemmer
mod 3 vedtoges ikke at anbefale den københavnske afde
lings forslag i sin helhed, derimod erklærede bestyrelsen
sig med 8 stemmer mod 6 for en gentagelse af petitionen
af 1838. På et punkt gik bestyrelsen videre, idet den med
9 stemmer mod 5 anbefalede at indgive petitionen i sel
skabets navn.220 Afgørelsen tilkom imidlertid repræsen
tantforsam lingen, som skulle træde sammen den 6.
maj. Forinden forelagde man filialerne spørgsmålet, og
her var interessen ikke stor, thi af 23 svarede kun 9.
Deres stilling var følgende: 4 (Randers, Nakskov, Maribo