301 / 795
Selskabet for T rykkefrihedens rette Brug
289
nes nye borger- og realskoler trængte frem.214 Et nyt
tegn på, at bladet også ville henvende sig til den højere
borgerstand.
Forholdet me llem præs t og lærer.
Problemet var imidlertid ikke alene, hvilke sam funds
lag oplysningen skulle tage sigte på, og hvorledes den
burde gribes an, men også hvilke kredse der burde lede
dette arbejde. For bladet var der dog ingen tvivl om, at
ledelsen tilkom akademikerne, og på landet ville det
naturligvis sige det samme som præsten. Ganske vist
beskæftigede bladet sig undertiden med skolelærernes
virksomhed og gav undertiden repræsentanter for denne
stand adgang til bladets spalter. Således skrev skolelærer
Larsen i Brovst om lærernes økonomiske kår,215 men
ellers kom præsterne mest til orde i bladet. Og disse gav
undertiden kraftigt udtryk for deres foragt for disse
bondedrenge, der var blevet seminarister. Et godt billede
af akademikernes syn på lærerne giver artiklen om
landsbyskolelærerne.216 Forfatteren udtrykker mistillid
til skolelærernes evne til at virke blandt bønderne. Skole
læreren synker ofte ned på samme niveau som almuen,
dels fordi han er fattig, dels fordi han selv er af bonde
stand, og de 3 år i sem inariet er ikke i stand til at for
andre hans tænkemåde og give ham den højere dannelse,
som præsten f. eks. har. Det var ønskeligt, at lærernes
kår blev forbedret, så at man tiltrak mere egnede folk til
posterne. Skolelæreren må stå højt over bonden i kund
skaber for virkelig at kunne oplyse ham, derfor er det
ikke ønskeligt, at folk af bondestand bliver landsby
lærere. Så mange var ordene. Den, der skulle lede, var
præsten. Han skulle både være foregangsmand i land
bruget og menighedens sjælesørger. Pastor Damkjer
fremhæver da også, at præsten ved at befordre frem
skridt i landbruget vil knytte præst og menighed tættere
19