300 / 795
288
Sigurd N ielsen
af disse små biografier havde dog nærmest karakter af
en lærd afhandling, nem lig H. M. Velschows artikel
„Niels Ebbesen“.209 Bladet var ofte blevet angrebet for
ikke at tage hensyn til selskabets love § 2. Foreningen
begynder dog omend i beskedent omfang at indfri løftet
om behandling af kommunale forhold, handel og næ
ringsvæsen o. s. v. Folkebladet behandler navnlig m idt
og vestjyske forhold og giver anvisning på, hvorledes
disse tilbagestående egne skal ophjælpes. Der opfordres
til udvikling af husfliden på landet.210 Senere følger for
slag
0111
oprettelse af en organisation til eksport af uld-
varer til U.S.A.211 Præsten i Ansager, W. Ramsing, giver
anvisning på beplantninger i Vestjylland til afhjæ lpning
af den herskende mangel på træ.212 Ved siden af dette
stof, som direkte henvendte sig til almuen, indeholdt
bladet mange debatter om, hvorledes oplysningsarbejdet
egentlig skulle gribes an. For disse mænd, der betrag
tede oplysningen som en vidundermedicin, der helbredte
for alle samfundsonder, blev undervisning, skoleforhold
og børneopdragelse centrale emner. Arbejderklassen
kunne kun hæves op, og tiggeri, fattigdom og krim inali
tet afskaffes først, hvis man indpoder tidens kristelige,
moralske og sociologiske lærdomme i børnene. Mange
varme anbefalinger for asyler og andre velgørende orga
nisationer til redning af underklassens børn udstedes da
også i bladet. I „Asyler og Asylskoler“ anbefales et ny
oprettet asyl i St. Kongensgade, mens fattigvæsenets sko
ler angribes som tjenende til at opfostre nye fattiglem
mer.213 Pastor J. R. Damkjer anbefaler anbringelse af
slette forældres små børn i asyler, skolepligtige børn skal
bespises af kommunen, og fattiglemmerne placeres i fri
villige arbejdshuse, hvor de kan lære flid og arbejdsom
hed til gavn for dem selv og samfundet. Undervisningen
i skolen drøftes, og her var det ikke alene folkeskole
undervisningen, der fangede interessen, men også byer