303 / 795
Selskabet for T rykkefrihedens rette Brug
291
og Hjørring) gik ind for den københavnske afdelings for
slag, 2 (Køge og Roskilde) ønskede petitionen af 1838
gentaget, og 3 (Fredericia, Frederiksborg og Slagelse)
var helt afvisende.
På repræsentantforsam lingen forelagde Balthazar
Christensen den københavnske afdelings forslag og gav
ved denne lejlighed en oversigt over presselovene. Talen
var et meget skarpt opgør med regeringens politik, og
navnlig vendte Balthazar Christensen sig imod den spe
cielle censur (§ 20 i forordningen af 27. september 1799)
og plakat af 1. november 1837. Han opfordrede til slut
selskabet til at kaste alle formaliteter over bord og ind
give petitionen i selskabets navn.221 Talen blev refereret
dagen efter i „Fædrelandet“, hvilket resulterede i beslag
læggelse af det pågældende nummer og rejsning af til
tale mod Balthazar Christensen. Derimod vovede „Dansk
Folkeblad“ naturligvis ikke at bringe talen. På mødet var
meningerne delte. F. C. Olsen og Barfod støttede forsla
get. Olsen hånede Frederiksborg, der overhovedet intet
ønskede foretaget, mens Barfod advarede imod at være
forsigtig og kun kræve det m indst mulige. Man burde
stræbe hen imod uindskrænket trykkefrihed, som var
den eneste presselovgivning, der passede sig for landets
udviklingstrin. De moderate var betænkelige ved at gå
så vidt. David, som var gledet over i den moderate fløj,
mente, at mange var imod en øjeblikkelig ophævelse af
alle bestemmelser, men ønskede en gradvis udvikling af
trykkefriheden. Clausen vendte sig især imod at indgive
petitionen i selskabets navn. Da selskabets medlemmer
ingen mening havde udtrykt om den, burde repræsen
tanterne indgive den i deres eget navn.222 Ved afstem
ningen vedtog man først de punkter, som petitionen af
1838 omfattede. Derefter lod man de øvrige punkter gå
enkeltvis til afstemning. Repræsentanterne vedtog ind