309 / 795
Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
2 9 7
rationalismens oplysningsprogram har Allen dog en an
den streng på sin hue. Det er opvækkelsen af national
følelsen. „Den nationale Bevidsthed og folkelige Følelser
har i de offentlige Blade en af sine bedste Befordrere,
idet de af Fortidens Historie fremdrager Træk og Begi
venheder, der tjene til at styrke og forædle den“.
Politisk stof.
Som det af det foregående var at vente, optager det
politiske stof kun en ringe plads i bladets spalter. I de
første numre af årgang 1840 giver Bangs artikel „Om
Finansberetningen for Aaret 1840 i Almindelighed“237
anledning til en diskussion. Bang havde foreslået, at ud
valgte repræsentanter skulle kontrollere anvendelsen af
skatteydernes penge. Algreen-Ussing svarer med at kræve
forelæggelse af et toårigt budget for hver stænderfor
samling.238 Tutein deltager i diskussionen med et forslag
om en finanskomité, sammensat af 4 medlemmer, 1 fra
hver stænderforsamling.239 David imødegår forslaget.
Han frygter for, at en sådan komité vil sætte stænderfor
samlingerne ud af spillet.240 Senere skriver F. C. Olsen
et lille forsvar for skattebevillingsretten, der betyder sik
kerhed for skatteydernes penge.241 De konstitutionelle
tanker får et par gange senere udtryk i artikler om
kongelovens ændring,242 og kollegiernes ansvarlighed.243
I anledning af Studentersamfundets opløsning rejses
kravet om foreningsfrihed.244 Alle disse artikler frem
kommer i 1840, da den politiske interesse nåede højde
punktet, men derefter beskæftiger bladet sig ikke mere
med forfatningsspørgsmål. Derimod giver bladet under
tiden sin interesse for de slesvigske forhold til kende.
Således rejses i en artikel krav om en forening af skole-
og kirkevæsen, en lærestol i slesvig-holstensk lovkyndig-
hed ved Københavns universitet og oprettelse af danske
lærde skoler.245 I anledning af forslaget om stænder