305 / 795
Selskabet for T rykkefrihedens rette Brug
293
på foreningen i Roskilde Stænder og især på denne tale
udtalte Clausen, at de pågældende ytringer forekom i en
mundtlig diskussion i foreningen og ikke var blevet refe
reret i Folkebladet. „Indsigelse vilde uden Tvivl ej heller
være udebleven i „Dansk Folkeblad“, hvis ej Aktion var
bleven anlagt, saa snart Talen var bleven meddelt i et
andet Blad“ tilføjede han.226 Dette gav anledning til et
sammenstød i bestyrelsesmødet den 28. september 1840.
Balthazar Christensen havde indsendt et brev, hvori
han krævede, at bestyrelsen skulle tage afstand fra H. N.
Clausens udtalelser. Monrad, støttet af Giødwad, Bjerring
og Fiedler, gik straks ind for, at bestyrelsen skulle afgive
en sådan erklæring. De moderate var i en pinlig situa
tion, thi gå ind for Clausens erklæring kunne de vanske
ligt, da der intet var foretaget i bestyrelsen i sin tid i
anledning af talen. På den anden side var det, som Gad
udtalte, betænkeligt at desavouere H. N. Clausen. F. C.
Olsen reddede kun delvis situationen ved at foreslå, at
bestyrelsen skulle udsende en erklæring om, at der intet
var foregået i anledning af Balthazar Christensens tale.
Denne udtalelse blev vedtaget med 10 stemmer imod 5,
hvilket vel må siges at være en sejr for den liberale
fløj.227
Portosagen.
Kritikken mod regeringen begyndte at blive mere
åbenlys. I mødet den 19. maj 1840 var der stillet forslag
om ansøgning om moderation i portoen. Forholdet var
det, at der krævedes en særlig bevilling til at sende aviser
med brevposten, medens uprivilegerede blade måtte sen
des med pakkeposten, hvilket medførte, at bladene kom
frem til provinsbyerne med store forsinkelser.228 Til at
overveje forslaget nedsattes en komité bestående af post
sekretær Bojesen, Driefer og F. C. Olsen. Den 2. oktober
drøftedes kom iteens betænkning.229 Der var almindelig