299 / 795
havn, om begivenheden.201 F. C. Olsen beklager sig over
de mange forfattere med ringe talent, der hutier sig igen
nem ved at oversætte usædelige skrifter. Skriftkomiteen
foreslår, at boghandlerne i København forpligter sig til
indbyrdes ikke at udgive, sælge eller trykke nogen umo
ralsk eller for sæderne skadelig bog i dansk oversættelse.
Tvivlstilfæ lde skal afgøres ved drøftelser i den foreslåede
organisation. Langhoff opfordres til at gå i spidsen, af ag
telse for det sømmelige vil andre følge efter. Da hverken
bogtrykkeren eller boghandleren reagerer, truede for
manden med at skandalisere bogtrykkeren. Han ville
komme til at „staa som en Mand, der uagtet Advarsel
udbreder en slet Bog til Nationens Fordærvelse“.202 Da
denne advarsel heller ikke frugtede, skred man til ar
tiklen i Folkebladet.203
Op lysn ing fur almue ug middelstand.
„Dansk Folkeb lad“ fortsætter sin oplysningsvirksom
hed efter de afstukne baner, dog fortsætter udviklingen
af tendensen til at indskrænke stoffet for almuen og ud
vide stoffet for m iddelstanden, som tog sin begyndelse i
foregående periode. Almuelæsningen består af de samme
emner som tidligere. Bekæmpelsen af den fordærvelige
overtro, som herskede i tidligere tider, men endnu ikke
helt er udryddet, fortsætter.
Især angribes troen på helbredelse ved overnaturlig
kraft.204 Nogle artikler i fiktionsprosaens form indskær
per lovlydighed, angriber vane, slendrian og vedhængen
ved det gamle, priser oplysning og fremskridt.205 Lev
nedsskildringer bliver en meget yndet form for belæring
af almuen. Nis Hanssen er her en flittig bidragyder med
skildringer af foregangsmænd inden for den slesvigske
bondestand.200 Andre bidrag er „Et Blad af Staden Glas-
gows H istorie“207 og „Gottlob Malthusius“.208 D isse ar
tikler var naturligvis beregnet for almuen, men en enkelt
Selskabet for T rykkefrihedens rette Brug
287