296 / 795
284
Sigurd N ielsen
Det blev dog slesvigere i København, der gennem førte
ideen. På repræsentantforsam lingen den 29. april fore
slog cand. jur. Hasselberg under henvisning til, at sel
skabet savnede den fornødne Iokalkundskab til at kunne
virke for det danske sprog i Slesvig, 1. at der sku lle op
rettes en særlig komité til at lede de slesvigske anliggen
der, 2. at der skulle anvises denne komité en årlig sum
til det slesvigske formåls fremme.189
Der kom intet ud af dette, men på dette tidspunkt
havde Nis Hanssen også taget in itiativet til oprettelse af
en forening i København med dette formål for øje. 16
slesvigere startede den 11. april „Foreningen til dansk
Læsnings Fremme i Slesvig“, der i løbet af kort tid op
rettede mange biblioteker i Slesvig.190
Trykkefrihedsselskabet støttede denne forening med
bøger fra tid til anden, men fortsatte også med at uddele
bøger i Slesvig på egen hånd. Arbejdet mødte dog vok s
ende modstand i bestyrelsen. Da F. C. Olsen den 25.
februar 1839 foreslog, at selskabet skulle anmode pro
fessor Paulsen om at skrive en juridisk håndbog for
Slesvig på dansk, mod at selskabet forpligtede sig til at
aftage 100 eksemplarer til fordeling, protesterede både
Sager og Delbanco mod planen.191
Uviljen mod at lægge sig ud med de liberale i hertug
dømmerne beherskede mange i selskabet. Dette kom
atter frem, da Riises tilbud om at overlade selskabet en
del eksemplarer af II del af „Bibliothek for Ungdommen“
kom til behandling. Den nedsatte komité (F. C. Olsen*
Clausen og Molbech) anbefalede forslaget, men Driefer
og vinhandler H. P. Hansen var imod slige gaver, der
vel fremmede læselysten, men tillige forøgede opposi
tionen.192 På Nis Hanssens anbefaling gik forslaget dog.
igennem. Ved indgangen til 40erne er selskabets virk
somhed i Slesvig således ved at ebbe ud. Dette kan man