322 / 795
310
Sigurd N ielsen
til at indskrænke oplysningsarbejdet, og nu tvang den
foreningen til at indstille udgivelsen af „Dansk Folke
blad“. Denne henvisning til den bitre nødvendighed
gjorde sin virkning, og forslaget blev vedtaget ined af
gørende majoritet.293
„Dansk Folkeblad“ ændrer kurs.
Regeringsskiftet inden for selskabet i 1843 fik sit mest
markante udtryk i den fuldstændige ændring af bladets
linie. Den 1. maj 1843 tiltrådte Monrad som redaktør
af „Dansk Folkeblad“. Monrad fastslår straks i sin pro
gramartikel den 5. maj, at bladet vil få en anden karak
ter, end det havde under forgængerne.294 Dette kom til
at slå til. Nu glider alt stof af underholdende eller al
men oplysende karakter ud, og bladet beskæftiger sig
udelukkende med politik. Der indføres en fast oversigt
over pressesager kaldet „Presse- og Talesagernes Krø
nike“. I lange artikler gennemgås debatterne i stænder
forsamlingerne. Der skrives artikler om forholdene i
andre europæiske lande med tydelig tendens til at op
stille de konstitutionelle stater som foregangslande,
mens absolutistiske staters forhold opstilles som skræm
mebilleder. En række beslaglæggelser blev følgen, men
selskabets bestyrelse stillede sig hver gang bag ved red
aktøren og krævede spørgsmålet om de pågældende ar
tiklers lovlighed afgjort ved domstolene.295
„Dansk Folkeblad“s og foreningens Slesvigpolitik.
Dermed være dog ikke sagt, at Folkebladet altid re
præsenterede selskabets mening, det var ikke tilfældet
f. eks. i opfattelsen af forholdet til hertugdømmerne.
„Dansk Folkeblad“ gjorde sig til talsmand for, at navn
lig Slesvig, men også Holsten, knyttedes nærmere til
kongeriget.290 I en anmeldelse af Dirckinck-Hohnfelds