324 / 795
312
Sigurd N ielsen
ligvis altid mellem kongen og hans embedsmænd. I ar
tiklen „Sachsiske Tilstande“ hedder det, at i konstitu
tionelle stater er kongens magt større end i absolutisti
ske, idet magten i de sidstnævnte ligger hos embedsmæn-
dene, medens den ansvarlighed, ministrene er underka
stet i de førstnævnte lande, giver kongen en friere stil
ling.301 Ud fra dette synspunkt, at magten og ansvaret i
virkeligheden ligger hos embedsmændene, føres så kri
gen imod regeringen. I anledning af Ørsteds udtalelse
i Viborg 1844 („Ganske uventet er der fremkommet en
Række af de mest indgribende Beskyldninger imod Kon
gens Raad, eller, hvad der er det samme, mod Kongen
selv“) skrev Monrad, at vel var kongen ansvarsfri, men
de handlinger, monarken foretager, skyldes hans em-
bedsmænds råd og forestillinger, og for disse er embeds
mændene ansvarlige.302 Monrad forsøger således at over
føre de konstitutionelle staters ansvarlighed på den dan
ske enevælde. Undertiden føres kritikken over i person
lige angreb, således beskylder bladet 4. april 1845 uden
rigsminister Reventlow-Criminil for at gå Slesvig-Hol-
stenernes ærinde i arvefølgespørgsmålet.303
Hages liberalisme.
Da Monrad i december 1846 får præstekald, efterfølges
han som tidligere nævnt af Hother Hage. Bladet følger
Monrads linie, dog kan man mærke den forskel, at me
dens Monrad beskæftigede sig næsten udelukkende med
politik, behandler Hage også økonomiske spørgsmål. Det
skyldes vel til dels, at dyrtiden 1847 gjorde disse pro
blemer aktuelle, men Hage, der var af købmandsslægt,
havde jo nok speciel interesse for disse sider af sam
fundslivet. Under hans ledelse bliver bladet forkæmper
for den økonomiske liberalisme i renkultur. Den 30. april
1847 udtrykte bladet sin glæde over, at regeringen ikke
havde grebet til udførselsforbud under dyrtiden. Den 7.