maj bringes et stykke liberalistisk samfundsøkonomi.
Det udvikler, hvor nytteløst det er at gribe ind i ejen
domsretten, thi ved at begrænse den frie disposition ud
tørrer man rigdommens kilde. De høje priser, der er
fremkaldt af den slette høst i andre lande, har bragt rig
domme til landet. Disse tilfalder ganske vist enkelte
individer, men deres velstand gavner hele landet. Sam
fundet bør dog hjælpe den arbejdende klasse, hvis løn
ninger ej følger med priserne.304 Den 17. december brin
ger bladet lavskomiteens betænkning, der kun foreslår
lempelser i lavsvæsnet. Hage kræver i tilslutning til
Otto Midler en ophævelse af hele lavsvæsenet, men er
dog villig til at indrømme en overgangstilstand. Han
slutter med den interessante betragtning, at man kan
ikke skyde erhvervsfriheden fra sig, hvis man ønsker
den politiske frihed. Klarest er efter min mening bladets
standpunkt i artiklen „De arbejdende Klasser“.305 „Dansk
Folkeblad“ skriver, at man skal forbedre arbejdernes
forhold ved oplysning, erhvervsfrihed, ophævelse af ska
delige og uretfærdige skatter. M. h. t. de politiske rettig
heder har aristokratiet haft sin tid, middelstanden vil
have sin tid, og massen vil få sin tid. Det sidste ind
træffer, når bedre oplysning og en mere ligelig ejen
domsfordeling er opnået.
Fortegnelse over udgivne skrifter.
Den skitserede oplysningsvirksomhed i Folkebladet
var dog kun den ene side af oplysningsarbejdet, ved
siden af virkede selskabet gennem udgivelsen af popu
lære skrifter. Resultatet af dette arbejde blev følgende
skrifter gengivet med den i selskabet gængse betegnelse:
Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
3 3 3
1835
Oplag
Udvalgte Fortællinger af J. P. Hebel, overs.
af Algreen-Ussing ......................................... 4000 —




