323 / 795
Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
311
skrift „Hertugdømmet Slesvigs selvstændige Udvikling“
gik Monrad imod tredelingsprincippet og krævede, at den
øverste administration skulle være fælles, mens selv
stændigheden skulle gennemføres i „provinssfæren“.297
Monrad understreger, at Holsten, som man med så store
ofre har erhvervet, må bevares som en del af kongeriget.
Bestyrelsen var imidlertid af en anden mening. Skriftet
blev nemlig diskuteret i bestyrelsen, idet Dirckinck-Holm-
feld tilbød at omarbejde bogen, hvis foreningen ville
udgive den. Fra den ene side fremholdt man, at det „var
en Mangel ved Skriftet, at det ikke tilstrækkeligt udhæ
vede Nødvendigheden af, at Holsten blev behandlet af
sondret fra de øvrige den danske Krone undergivne
Lande, navnligen afsondret fra Slesvig“. Fra anden side
fremhævedes det netop som et fortrin ved skriftet, at
det lod dette spørgsmål stå åbent. Det første synspunkt
vandt dog sejr, og med 13 stemmer mod 7 vedtoges at
antage skriftet, hvis det opstillede princip angående ad
skillelsen mellem Slesvig og Holsten yderligere blev
udviklet m. h. t. de administrative forhold.298
„Dansk Folkeblad“s taktik.
I „Dansk Folkeblad“s stillingtagen til de politiske be
givenheder er der to karakteristiske træk. På den ene
side værnes med omhu over stænderforsamlingernes an
seelse og rettigheder, på den anden side rettes med sti
gende styrke kritik mod regeringen. Da bondecirkulæret
af 8. nov. 1845 udstedes, protesterer „Dansk Folkeblad“
mod en sådan forordning, der ikke har været forelagt
i stænderne, for hvilke alle love angående borgernes per
sonlige rettigheder skulle forelægges.299 Ligeledes angri
bes regeringen for at have udstedt en forordning om
negerslaveriets ophævelse uden først at rådspørge stæn
derne.300 I sin kritik af regeringen skelnede bladet natur