Selskabet for T rykkefrihedens rette Brug
277
somst genopstille og blev valgt. Dagen efter angreb „Kø
benhavnsposten“ kraftigt Gad, hvis optræden erklæredes
ulovlig, da han ikke kunne lade sig opstille, når han
først havde trukket sig tilbage. Men, tilføjede bladet
hånligt, Gad ville redde „justem ilieu folkene“ fra at tage
parti, hvilket Balthazar Christensen ellers havde tvunget
dem til.102 Den 9. maj svarede Gad i en artikel, der ikke
gav modstanderen noget efter i bitterhed.103 Han beteg
nede Balthazar Christensen som en af „Det unge Dan
mark“ og erklærer det for en ulykke, hvis disse folk fik
magten i selskabet og fremkaldte splid og partistridig
heder. Hvis denne gruppe skulle glide ud, ville ingen
større skade være sket, skriver pastoren spydigt.
Striden mel lem Lehmann og Gad.
Valget i foråret 1839 gav anledning til flere bataljer.
Den 30. marts 1839 var der i Adresseavisen indrykket
en meddelelse om et prøvevalg i den københavnske af
deling. Følgende 13 personer var blevet opstillet: 1. fa
brikant Fibiger, 2. buntmager Fritsche, 3. magister Ham-
merich, 4. grosserer H. P. Hansen, 5. student Nis Hanssen,
6. dr. med. Levy, 7. jernstøber Lunde, 8. kancellisekre
tær Mangor, 9. assessor pharm. Møller, 10. grosserer
Owen, 11. kobberstikker Schøller, 12. dr. med. Sommer,
13. kommandør Chr. W u lff. Da Gad blev klar over, at
Lehmann havde indrykket annoncen, afkrævede han den
ne en forklaring.164 Lehmann afslog at give nogen rede
gørelse til formanden. Den 10. juni fremlagde Gad i be
styrelsen en klage over Lehmanns optræden, idet han
oplyste, at der dels intet prøvevalg var afholdt, dels var
3 af de 13 kandidater slet ikke medlemmer af selskabet
(nemlig Levy, Mangor og Hammerich).165 W essely ind
rømmede, at der intet prøvevalg havde fundet sted, men
benægtede formandens ret til at gribe ind i den køben
havnske afdelings anliggender. Stemningen var ikke




