Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug
273
rup, prokurator C. W. Haagen, Balthazar Christensen,
YVessely, grosserer Nathanson og institutbestyrer Borgen.
Og til skriftkom iteen valgtes: Overlærer F. C. Olsen,
H. N. Clausen, David, Engelstoft, professor J. E. Lar
sen, Hvidt, Velschow, J. C. Drewsen og Lehmann.150
Det er bemærkelsesværdigt, at skønt der vælges så
få konservative bestyrelsesmedlemmer, udpegedes dog
to konservative (Engelstoft og Velschow) til skrift-
komiteen. Det samme antal får de liberale (Hvidt og
Lehmann), skønt de dog har langt større tilslutning,
mens de moderate opnår majoriteten. Men havde de
moderate overvægten i skriftkom iteen, sikrede de liberale
sig til gengæld et støttepunkt i den københavnske afde
ling, hvis bestyrelse var meget venstreorienteret med
Balthazar Christensen som formand. Da diskussionen
om afdelingens forhold fandt sted, havde konservative
og moderate fået fastslået, at medlemmer af selskabet
bosiddende i København ikke var forpligtet til at stå i
den københavnske afdeling.151 Nu meddelte Balthazar
Christensen hovedbestyrelsen, at man betragtede alle,
der ikke udtrykkeligt erklærede det modsatte, for at
være medlemmer af afdelingen, selv om de blev optaget
af hovedbestyrelsen. Arsagen til denne bestemmelse var,
som David udtrykte det, frygten for at mange ville ud
træde på grund af afdelingens præsumptive revolutione
rende tendens.152 Denne fortolkning vakte betænkelighed
hos repræsentanterne, men man enedes dog om at med
dele bestemmelsen i Folkebladet. Et andet lovfortolk
ningsspørgsmål kom til at foreligge i samme møde.153
Forlagsboghandler Jacob Deichmann (Gyldendal) havde
nægtet at indtræde i den københavnske afdelings besty
relse, og denne erklærede da, at han også måtte udtræde
af repræsentantskabet. Balthazar Christensen og Leh
mann forsvarede denne bestemmelse, medens Gad og
David protesterede imod en sådan fortolkning. Balthazar




