280 / 795
268
Sigurd N ielsen
mageren W edgwood“, en beretning
0111
en pottemager-
søn, der grundlagde en stor lervareindustri. For at læ
serne ikke skal tage fejl af meningen med denne artikel,
udtrykkes i en fodnote håbet om, at fajanceproduktionen
herhjemme må m indske brugen af engelsk stentøj. Sk il
dringer i denne genre er „Gehejmestatsm inister Chri
stian Reventlows Fortjenester af Sandflugtens Dæmp
n ing“,117 „Christopher Oberkampf“118 (en tekstilfabri
kant) og „Rothschildernes Opkomst“.119 Et par af de
emner, skriftkom iteen havde ønsket behandlet, blev nu
gjort til genstand for drøftelse. Det ene var „Hvorledes
kunne Forældre bidrage til at gøre Konfirmandunder
visningen frugtbar for deres Børn?“,120 det andet „Hvad
skal man bestille
0111
Søndagen“121 var skrevet af pastor
Luplau, som her smukt giver udtryk for den tolerance,
som det 19. århundredes kristelige rationalisme holdt i
hævd. Artiklen advarer naturligvis mod drikkeri, kort
spil og unødvendigt arbejde. Men det kan tillades at køre
korn om søndagen i ustadigt vejr, og en lille dans søndag
eftermiddag i al ærbarhed skader ikke, men læsning i
gode skrifter er naturligvis bedre. Men mange artikler
beskæftiger sig nu med forholdet mellem tro og viden
skab, hvilket kun kan betyde, at redaktionen også vil
give stof for de mere dannede. H. C. Ørsted redegør for,
at de moderne naturforskeres resultater ikke strider
imod bibelen, men det er endog kristendommens mening,
at vi skal erhverve os så store kundskaber som muligt
om Guds værk.122 På samme plan ligger pastor Giessings
opgør med de gammeldags kristne, der fordømmer alle,
der har en anden opfattelse, som kættere, og er m isfor
nøjede med deres sjælesørger, fordi han bestræber sig
på at vedligeholde harmoni mellem den kristelige tro
og den videnskabelige erkendelse.123 Kulturhistoriske og
h istoriske artikler begynder at optræde i bladet, Dorpbs
skildring af de jydske tatere124 og Rohmanns beretning