283 / 795
Selskabet for T rykkefrihedens rette Brug
gens filialer og opfordrede disse til at indsende en tak
adresse til skriftkom iteen i anledning af dens optræden.
Denne skrivelse fik imidlertid ingen god modtagelse i
provinsen. Frederiksborg afviste meget skarpt at have
noget med sagen at gøre.139 Hobro indtog samme stand
punkt og tillagde i øvrigt ikke denne specielle lovover
trædelse fra myndighedernes side nogen betydning.140
Randers undskyldte sig i en lang forklaring med mang
lende kendskab til sagen. Den ringe tilslutning til gene
ralforsamlingen gjorde det også til et spilfægteri at ud
stede en erklæring, men hvis København tog nogen be
slutning, ville filialens bestyrelse forsøge at få Randers
til at følge efter.141 Også pastor Randbøll indtog en ne
gativ holdning.142 Derimod lovede Fredericia143 og Nykø
bing F.144 at forelægge sagen på generalforsamlingen,
men kun i sidstnævnte filial vandt adressen tilslutning,
thi Fredericia findes ikke blandt de 8 filialer, som imø
dekom Lehmanns anmodning. De 8 filialer var Hjørring,
Køge, Korsør, Maribo, Nakskov, Nykøbing F., Rudkøbing
og Stege.145 Den 23. april kom sagen til behandling i re
præsentantforsam lingen.146 Skriftkomiteen ønskede ingen
tak, erklærede pastor Gad, da det måtte være skrift
komiteen magtpåliggende at stå selvstændig og handle
efter sin overbevisning. Han tilføjede „man maatte dog
betænke, at enhver god Borger staar i et Pietetsforhold
til sin Regering, og at Drillerier bør være fjernede fra
dette Forhold“. Lehmann indrømmede, at takken ikke
var årsagen i sig selv, men da artiklen på højere steder
var lagt gode mænd til last, ville sagen vinde i styrke
ved dette skridt. Formanden pegede på, at Lehmann
havde fremkaldt adressen, og Schouw fastslog, at artik
len stod for skriftkom iteens regning og ikke var udtryk
for selskabets anskuelse. Således løb det hele ud i sandet.
Lehmanns hensigt har jo tydelig nok været både at de
monstrere mod regeringen og presse skriftkomiteen frem