287 / 795
Selskabet for T rykkefrihedens rette Brug
275
enig med Lehmann, men strøg dog punkterne 4 og 6.
Derimod tilføjedes reskriptet af 26. september 1835 om
forbud mod offentliggørelse af stænderforhandlingerne
ud over, hvad der blev trykt i Stændertidende. Komi
teen mente, at det ville fornærme Frederik VI at anmode
om ophævelse af bestemmelser, der var udstedt for nylig,
medens man altid kunne begrunde kritikken mod ældre
bestemmelser ved at pege på den udvikling, der var sket
siden deres udstedelse.
Forslaget var blevet forelagt filialerne, og der indløb
svar fra 12 af 25 filialer. 8 (Køge, Korsør, Hobro, Røn
ne, Maribo, Ærøskøbing, Roskilde og Randers) gav til
slutning, mens 4 (Kolding, Frederiksborg, Nykøbing F.
og Fredericia) gik imod. Kun eet problem stod tilbage.
Skulle petitionen indgives af repræsentanterne som pri
vatpersoner eller i selskabets navn? Hvidt havde rejst
spørgsmålet ved forslagets forelæggelse, og Lehmann
erklærede under tilslu tn ing fra Ralthazar Christensen og
Wessely, at petitionen var en selskabssag.157 Komiteen
var dog af en anden mening. H. N. Clausen udtalte, „at
Petitionen ej skulde indgives i Repræsentantskabets
Navn, men Repræsentanterne paatog sig denne Sag ifølge
deres Overbevisning og Stilling i Selskabet“. De liberale
bøjede af for ikke at hindre petitionens indgivelse, men
Lehmann erklærede dog, at denne fremgangsmåde ikke
skulle binde selskabet for fremtiden. Denne dialektiske
metode vandt dog ikke alles tilslutning. Auditør Holm
opponerede kraftigt imod, at repræsentanterne skulle
vedtage petitionen i denne egenskab, men dog indgive
den i deres eget navn.158 Bestyrelsen vedtog komitebe
tænkningen med 11 stemmer mod 5. På repræsentant-
forsamlingen den 12. oktober fortsattes d iskussionen.159
Foruden filialernes svar oplæstes skrivelser fra Sibbern,
justitsråd Blechingberg og advokat Schåffer, der gik ud
på, at selskabet som sådant ikke havde ret til at indgive