286 / 795
274
Sigurd N ielsen
Christensen ville lade sagen afgøre af afdelingens gene
ralforsamling, hvilket de moderate naturligvis ikke ville
høre tale om. På F. C. Olsens forslag vedtog man endelig
at lade repræsentanterne afgøre spørgsmålet.
Tr ykkef ri hedspet i ti onen i 1838.
Dagen efter, den 21. august, stod dog alvorligere ting
på dagsordenen. De liberale ville nu slå et slag for pres
sen, der havde fået endnu trangere kår end tidligere, da
Kancelliet den 1. november 1837 skærpede presselovgiv
ningen ved bestemmelsen om straf for tilsidesæ ttelse af
pligtskyldig opmærksomhed. I denne situation kunne
foreningen ikke godt undgå at tage til genmæle, og Leh-
rnann forelagde nævnte dato forslag om indgivelse af en
petition, der anmodede om:
1. Ophævelse af pi. af 13. maj 1814.
2. Ophævelse af pi. af 2. oktober 1810.
3. Ophævelse af pi. af 18. oktober 1805.
4. Bortfald af § 1 i forordningen af 1. november 1837
(om straf for tilsidesæ ttelse af p ligtskyld ig opmærk
somhed).
5. Bortfald af § 20 i forordningen af 27. september
1799 (censur for domfældte forfattere).
6. Ophævelse af forbudet mod de to norske blade,
„Morgenbladet“ og „Den Constitutionelle“.
7. At kun domstolene afgør, hvad der må offen tlig
gøres gennem pressen.154
Lehmann anmodede om nedsættelse af et udvalg, hvil
ket forsam lingen gav tilslutn ing til. Der valgtes 5 med
lemmer: H. N. Clausen, Høegh-Guldberg, J. E. Larsen,
Gad og David. Da Gad afslog valget, indtrådte F. C. Ol
sen. På ny havde de moderate besat alle pladserne i et
vigtigt udvalg. Komiteens betænkning,155 som blev fore
lagt bestyrelsen den 8. oktober 1838,156 erklærede sig