Selskabet for T rykkefrihedens rette Brug
269
„Om Levemaaden især Yppigheden og Overdaadigheden
i Danmark i det 16. og 17. Aarhundrede“125 er vel nær
mest beregnet på at læses af begge kategorier, men F. C.
Olsens og Hetschs skildring „Om Udgravninger af Gurre
Slots Ruiner“120 og professor D. F. Eschrichts artikel
„Om Hovedskallerne og Benradene i vore gamle Grav
høje“127 er ganske givet beregnet for den dannede mid
delstand. Dette gælder i ikke mindre grad Davids artikel
serie „Om Civilisationens Indflydelse paa Menneskets
fysiske T ilstand“, som er et opgør med den romantiske
dyrkelse af naturen og den primitive kultur, der star
tede med Rousseau.128
Kr i t i kken mod „Folkebladet“.
I mange kredse var skuffelsen stor. I „Københavns
posten“ kom af og til skarpe angreb på bladets indhold,
således indeholdt dette blad den 28. juni 1837 en bidende
kritik af „Dansk Folkeblad Nr. 10“ indsendt af forman
den for et filialselskab . Fra filialselskaberne indløb der
med mellemrum klager til skriftkomiteen. Fredericia
klagede i juni 1837 over foreningens virksomhed,129 og
den 16. oktober samme år oplæstes en lignende klage
fra Hobro.130 Kort tid efter kritiserede Korsør, at bladet
fyldtes med referater fra repræsentanternes forhandlin
ger, og krævede disse optaget i tillægsblade, ellers ville
foreningen m iste mange medlemmer.131 Ikke mindst i
slesvigske kredse var der utilfredshed. Provst Christen
sen, formanden for Ærø filial, skriver til Lehmann, at
bladet i det første halvår af tredje årgang (efteråret
1837) har været mat.132 Faktor Sørensen er betydelig
skarpere i sin kritik, og er navnlig utilfreds med, at
bladet intet bringer om „Kommunalvæsen og Sager, der
griber ind i det borgerlige Liv“, men interesseløse artik
ler som Schouws „Fluen og Kandebæreren“.133 Lorenz
Kriiger beskylder endog Folkebladet for at smigre kon




