Selskabet for T rykkefrihedens rette Brug
259
man skulle drage medlemmerne uden for repræsentant
skabet med i komiteernes arbejde, og foreslog til den
ende, „at ved Valg af Komiteer til at overveje et Anlig
gende skal Halvparten og ved ulige Antal Minoriteten
af Komiteen vælges blandt Medlemmer, som ej ere Re
præsentanter“. Fredericia stillede endelig et temmelig
usædvanligt forslag, idet det foreslog valget af en skrift-
koinité for Nordjylland „med lige Bemyndigelse til at
bestemme Bidrag til Optagelse i „Folkebladet“, som der
tilkommer den i København valgte Komité“.
Den københavnske generalforsamling.
I repræsentantmødet den 11. december86 blev ekstrakt
af betænkningerne fremlagt, og sagen skulle endelig af
gøres. Lehmann og David stred for bevarelse af den kø
benhavnske generalforsam ling, mens Salicath mente, at
generalforsamlingen var overflødig. Herimod erklærede
David, at generalforsam lingen kunne udøve en betydelig
moralsk indflydelse, og derved opnåede man sikkerhed
for, at repræsentanternes beslutninger var udtryk for
den egentlige selskabsvilje. Lehmann gjorde opmærksom
på, at generalforsam lingen kunne afgive betænkninger
over forslag eller selv tage in itiativet til at forelægge
forslag. Salicath replicerede, at det eneste, generalfor
samlingen kunne, var at samle stemmer til et forslag, og
det havde ingen betydning, da repræsentanterne skulle
stemme efter deres overbevisning. Fra moderat side
lagde man tydeligt nok stærk vægt på at neutralisere
den københavnske generalforsamling, og den 18. decem
ber fandt H. C. Ørsted på en løsning,87 idet han foreslog
at dele den københavnske afdeling i flere mindre afde
linger. Dette protesterede de liberale imod, mens Schouw
og Gad straks gav tilslutn ing til forslaget, og Delbanco
åbenhjertigt indrømmede de moderates m istillid til den
københavnske afdeling, idet han erklærede, „den vilde
komme til at danne ikke blot en Funktion af Selskabet,
17*




