2 1 6
Charles Christensen
piller har sokkelsten af tilhugne sandsten. Enkelte piller
har givet sig, da hundforholdene vel ikke er solide, her
ved er dragerne kommet til at hænge ind mod midten af
bygningen, der jo i 1804 blev forhøjet med en etage; be
lastningerne blev vel herved for store. I den påsatte
etage kom de rene klassiske former ved alt træværk.
Thurah’s bygning har meget svære vindueskarme med
særlige profilled udvendig på overkarmen — også an
vendt på Dronninglund — noget, der ikke blev råd til
i de senere så trange tider.38 Vil man drømme
0111
byg
ningens oprindelige form, kan man tænke sig, at der
har været småkviste af mur eller træ over gesimsen. Der
er eksempler nok herpå ved andre Thurah-bygninger.
Der er ligeledes fint udførte vinduesbeslag, som burde
gentages, når rammerne bliver formet.
Nr. 10.
Af den bygning, som grevinde Moth beboede, er der
ikke noget som helst tilbage. Det var efter planen fra
1729 en uregelmæssig bindingsværksbygning, måske ret
lav, med to kvistopbygninger ud mod gaden, som den ses
på billedet af arvehyldingen 1660.
Om det store palæ fra 1741—42, der nu står som for
hus på nr. 10 og blev opført til hertug Carl af Wiirttem-
berg-Oels, kan der siges mange ting.39 Oprindelig var her
kun to etager over kælderen. Øverst havde bygningen
manzardtag, men senere i 1806 er her ud mod gaden
rejst en muret etage, som gør en god virkning. Facaden
er restaureret i de senere år, og sandstenen om vindu
erne er nu fornyet. Heldigvis findes endnu mange gamle
ruder af det uklare grønlige glas. Bygningens vindues
karme har en særlig enkelthed: en lille firkant, der er
indfældet i vinduessprossernes skæringspunkt.
Man har plan-tegninger med de oprindelige rumstør
relser, og navnlig 1. sals plan er betydningsfuld, da pa
læets pragtrum har ligget her og er nu desværre i hoved
sagen forandret, da man naturligvis ikke havde anven-




