220 / 795
2 0 8
Charles Christensen
ses i Proviantgårdens 1. sals mur — under tag med for
bindelsesfløjen. Det ser i grunden ud til, at denne for
bindelse har været bibeholdt en tid efter 1730.25
Det er ikke alene på kortet fra 1729, at forhuset er
længere end nu; på stikket fra 1718 af Marselis, der viser
slottet, „Den røde Bygning“ og den Stormske gård, er
denne fremstillet af betydelig størrelse, med en meget
stor muret kvist over gesimsen. Desuden sidder der en
indgangsdør til stueetagen under kvistens midtlinie. Om
der også — som nu — har været en port i facadens østre
del, kan ikke ses, da Børsen skjuler denne ende af den
Stormske gård. Der er ved de nuværende ydermure an
vendt den gamle byggemåde med vekslende røde og gule
mursten — et valg af mursten, som også Christian IV
benyttede. Det ser også ud til, at der på gårdfløjens yder
mur ved sidefløjen mod øst har været en større 3-fags
muret kvist af — som andre steder -—- røde og gule sten.
der er indgået i de forhøjede mure, da der kom en etage
oven på; forhøjelsen er udelukkende opført af gule mur
sten, også vinduerne er forskellige. I de to oprindelige
etager var i de gamle vindueskarme meget fine udham
rede vinduesbeslag — det havde man senere ikke råd til.
Det er fortrinsvis i den ret smalle sidebygnings ældste
del (ved forhuset), at de gamle interiører er bevaret. Den
gamle spisesal i den murede del af sidefløjen lå længst
over mod Provianthuset, op til den gådefulde forbindel
sesbygning af bindingsværk, der antagelig i stuen havde
en havesal, da havens vest-øst-gående akse var orienteret
i forhold til den nu forsvundne bygnings midte, som i
alle tilfælde må have haft en stor dobbelt dør i denne
midterakse. At det før omtalte store rum var spisesal,
kan man se i kælderetagen nedenunder, da der i kæl
derrummets loft endnu er en ca. 1,1 m cirkelrund ud
veksling i bjælkelaget (håndværkerudtrykket herfor).
Her fra kælderens køkkenrum — der nu helt er moder