222 / 795
2 1 0
Charles Christensen
sig en konstruktion, der ikke brasede sammen og ikke
fyldte for meget i salen, er ikke så ligetil. Der må vel
f. eks. have været en meget lang lodret bjælke som en
styresøjle måske med drejegevind under bordpladen, der
kunne være meget tung. Bjælken forsvandt måske i jor
den, når bordet blev firet ned i kælderen. Til at trække
bordet op og ned kan man også tænke sig, at der har
været kontravægte med tove eller tandhjul, der gik imod
tænder på træsøjlen. Stærke mænd måtte så med hånd
sving dreje bordet op og ned, bistået af kontravægtene.27
I denne sal, der nu bærer det prosaiske navn nr. 535—37
og 556—58 (tallene kommer fra vinduerne, så man altid
kan finde rummet bag de nummererede vinduer), er flere
smukke stukdekorationer på loftet; her er barnefigurer
og genier med blomster og guirlander. Intet loftsmaleri
er bevaret i midterfeltet, dersom der har været noget, da
det hedder sig, at eremitbordet kunne gå op på 1. sal.
Der skal også være en cirkelrund udveksling i bjælke
laget mellem stuen og 1. sal.2S Har spisebordet været i
stand til at nå to etager op fra kælderen, må der i den
smukke sal i stuen have været nogle styremaskiner op
gennem rummet; det må have set uheldigt ud, og det
faste træstykke under bordet til styringen og tovene må
have haft en usandsynlig længde; man tvivler herpå.
Salen i øverste oprindelige etage — nr. 935—37 — har
ligeledes mange dekorationer fra Frederik IV’s tid.
Loftsmaleriet er bevaret; her ses en kvindeskikkelse med
blomster, der er malet af Krock, og her er gamle malede
vægtapeter i meget mørke farver. Dekorationernes orna
mentik er i barokformen. På Harsdorffs plan fra 1780
er vist et stykke af nr. 8’s stueplan, der er forskellig fra
den nuværende stueplan.
På 1. sal er bevaret endnu et gemak — nu kontor
933—34 — hvor man har det store cirkelrunde lofts
maleri med en Venus, hvis åsyn ligner malerier af Anna