378 / 795
3 6 6
Jens Østergaard
spundne historie og forekomst især her i landet •—
dels efter litterære kilder og dels efter frem skaffede op
lysninger og egne undersøgelser.
Taarepilen og dens f or ekoms t ved Napoleons grav.
Denne pileart, som i denne forbindelse er kommet til
at indtage
en
førende plads, er Sørge- eller Taarepilen,
Salix
babyloniea, et
træ, som habituelt er let kendelig
ved sine lange, lodret
nedhængende grenspidser.
I
jødernes bekendte
klagesang (Salm. 137, 1— 2) un
der den babyloniske
landflygtighed hedder det: „Ved
Babylons floder, der sad
vi og græd, naar Zion randt
os i hu. Vi hængte vore
harper i landets p ile“. Det he
braiske navn for klagesangens
pil (eller vidje, som staar
i
nogle bibler) er Garab,
som allerede før Luthers tid
var oversat til pil. Taarepilen
er givet artsnavnet babylo-
nica af C. v. Linné2-3 1737
og 1753. Garab er senere
af
Daniel Oliver bestemt til
poplen Populus euphratica.
I Babylon
er Taarepilen
ikke fundet vildtvoksende
men plantet.
Kina
(og Japan) er dens hjem land, hvor
den ogsaa dyrkes, og
hvorfra
London i sit værk har bil
leder af den i kultur.
For artens første forekomst i Europa gør Loudon1 rede.
Den franske botaniker Tournefort (1656— 1708) havde
ifølge Delile i „L’homme des champs“ bragt den med
fra sin orientalske rejse i slutningen af det 17. aarhun-
drede, og han har indført den til Paris. Om dens ind
førsel til England foreligger flere overleveringer. I aaret
1692 angives den indført til England og plantet i Den
botaniske Have i Kew. — I en artikel i „St. James Chro-
n icle“ 1801 findes af Pope en anden beretning om dens
indførsel til England; Lady Suffolk i Tw ickenham (Lon
dons vestlige omegn) havde paa foranledning af Pope,
af en vidiekurv, som hun havde modtaget i foræring fra
Spanien eller Tyrkiet, udtaget nogle levende pilekviste,