380 / 795
368
Jens Østergaard
Taarepilen kom ogsaa til St. Helena. Øens guvernør,
general Beatson, lod 1810 gøre dyrkningsforsøg med
engelske skovtræer og -buske, og ved denne lejlighed
indførte han ogsaa taarepilen. I begyndelsen trivedes den
ogsaa, men man havde besvær med at beskytte den mod
vilde gedeflokke. Et skønt eksemplar stod ved en kilde
i en yndig dal, hvorhen Napoleon, da han som fange var
bleven ført til øen, yndede at rette sine spadsereture, og
han opholdt sig ofte længe ved dette sted.
Omtrent paa den tid, da Napoleon døde, altsaa i 1821,
blev dette træ kastet om af en heftig storm, som ofte
forekommer paa øen. Madame Bertrand, Napoleons tro
faste plejerske, anbragte derefter om kejserens grav en
indfatning af stiklinger, som hun havde skaaret af den
omstyrtede taarepil. De heraf fremvoksede pile var i
aaret 1828 i færd med at gaa ud, men man p lantede da
28 andre taarepile i deres sted. D isse var 1835 i god
vækst, men de begyndte derefter at hensygne, og den ene
døde efter den anden. De talrige fremmede, som kom til
St. Helena og besøgte Napoleons grav, har muligen bidra
get til træernes tilbagegang, thi enhver sku lle nem lig
have en gren med sig til erindring, og disse indgreb har
rimeligvis ødelagt planterne.
Den tyske dend rolog K. Koch6 skriver 1872, at de sid
ste rejsende ikke har fundet taarepilen paa St. Helena,
og han mener, at den er gaaet til grunde.
Af taarepilen ved Napoleons grav paa St. Helena kom
der senere (muligt allerede 1823) stiklinger til England.
Gartnere fandt lettere købere til pil, naar Napoleons navn
kunne knyttes til den, og fordi haveejere gerne
v ille
have et eksemplar af et træ, som havde staaet ved Na
poleons grav.
Fra anden side har man villet hævde, at det ikke var
en taarepil, der fandtes ved Napoleons grav, men det
træ, som stod der, sku lle have været en ægte akacie.