382 / 795
370
Jens Østergaard
han de to former, og andre engelske forfattere holder
naturligvis fast ved denne opstilling. W. J. Bean, 1914,8
har dog opgivet at føre baade vulgaris færn. hort. og Na-
poleona hort. og skriver kortfattet om S. babylonica:
Numerous descendants of this tree are still scattered over
the country ( = England).
I Tyskland er Salix babylonica sjælden i kultur, da
den ikke anses for værende vinterhaard i Mellemeuropa.
Formen Salix babylonica Napoleona hort. synes ikke
nævnt i den tyske litteratur undtagen af F. Schultz,9 der
1854—56 skrev: „Salix babylonica androgyna. Cette
plante a reçu le nom de Salix Napoleonis parce qu’elle a
été observée pour la première fois a Sainte-Hélène sur
la tombe du grande successeur de Charlemagne . . . “
Efter K. Kochs6 grundige „renselsesproces“ 1872 over
for Salix b. crispa som ikke værende napoleonspil (se
omtalen af følgende varietet), opfører flere tyske værker,
f. eks. Gartenbau-Lexikon 1902 og 192710 om S. babylo
nica „echte Trauerweide, „Napoleonsweide“ (weil Napo
léons Grab auf St. Helena damit bepflanzt w a r )“.
I Danmark regnes arten heller ikke for at være til
strækkelig haardfør til alm indelig udbredelse, og saafremt
dpn ønskes dyrket, maa det ske paa gunstige vokse
steder. Formen Napoleona nævnes af Bentzien 185211 og
Ørsted 186412 uden angivelser af voksesteder, men arten
babylonicas forekomst omtales af forskellige forfattere.
E. Viborg13 skrev 1800: „Hos os sees den i adskillige en
gelske Anlæg, og i den botaniske Have ved Charlotten-
borg har man deraf et stort Træ, som [blev plantet] i
Aaret 1783“. Viborg skriver videre: „Den Babyloniske
Piil agtes meget højt formedelst det skjønne Udseende,
den har ved sine nedhængende Grene, og anvendes derfor
til Siir, ved Monumenter, Gravhøje og K ildevælde“. *—
P. D. Feilberg14 omtaler 1840, at taarepilen, som i saa
høj grad bidrog „til at pryde vore Promenader og Haver,