394 / 795
382
Jens Østergaard
En tredje stik ling blev plantet i haven til Emilievej
14, Charlottenlund, hvor det nu er et pænt lille træ, og
stiklinger af det er kommet videre til Randers og Aarhus.
En fjerde stik ling kom til villa „H iniko“, Bobakkevej,
Aalsgaarde, hvor det er et træ.
Inden vi forlader napoleonspilen bag Georg Carsten-
sens buste, staar tilbage at konstatere, hvilken art eller
varietet træet har været.
Som der allerede er gjort rede for, gav Loudon en klar
orientering om Salix. babylonicas indførelse til St. He
lena, dens henplantning og trivsel ved Napoleons grav,
hvorfra stiklinger overførtes til England og af p lante
skolegartnere blev udbredt i engelske haver. Loudon har
opstillet den fra St. Helena i Tw ickenham voksende pil
som en særlig varietet under navnet S. babylonica Napo-
leona. Den synes næppe udbredt til det øvrige Europa.
Det fremgaar endvidere tydeligt nok af Bernhard Olsens
indlæg, at planten ikke var kommet fra St. Helena, og
han regnede heller ikke planten for at være en napoleons-
pil, thi han henviser til, at i Experimentalfaltets p lante
skole findes den egentlige napoleonspil, Salix Napoleo-
nensis, som ifølge foranstaaende oplysninger indhentet
fra Experimentalfaltet (se side 374) var Salix purpurea
pendula, altsaa en „uægte“ napoleonspil og en fejltagelse.
Saavel Bernhard Olsen som Arne Petersen oplyser, at
pilen i Tivoli var en S. babylonica — netop den art, som
var plantet ved Napoleons grav. En nærmere undersø
gelse af gren- og bladmateriale af det nye „napoleonspile-
træ“ ved T ivolisøen og træet i Forsthaven i Aarhus viser,
at det „gam le“ piletræ ikke var en S. babylonica, men
hængepilen S. blanda, der, som allerede nævnt, er en
bastard af S. babylonica og skørpilen S. fragilis, og •—
det kan for at faa rygterne korrigerede ikke gentages
for ofte — den kan ikke stamme fra Napoleons grav.