392 / 795
380
Jens Østergaard
Han fik Lov at skære en Kvist af Træet; Kvisten førte
han med hjem til Danmark og plantede den i sin gamle
Have. Han plantede den over for Basarbygningen. Stik
lingen voksede og blev til et stort Piletræ. Da han var
død, opstilledes hans Statue under Piletræet, og gennem
flere Menneskealdre fik Træet Lov til at vokse og gro.
I Gaar nlev det fældet. Det var gammelt og faldefær
digt, man turde ikke lade det blive staaende. Gartneren
huggede det om. Men Gartneren skar ogsaa Stiklinger af
Træet — og Tivolis Direktion sendte Stiklingerne videre.
Napoleons Pil vil nu gaa over i Snese af danske V illa
haver, hvis Ejere og deres Efterkommere vil kunne for
tælle H istorien om P iletræet.“
I 1942, da forfatteren
30
til disse linier havde en artikel
om Tivoli under forberedelse, forhørte jeg mig om p ile
træet ved Georg Carstensens buste. Direktør, arkitekt
K. Arne Petersen skriver til mig:
„Piletræet var en Salix babylonica, plantet 1868 af
Bernhard Olsen, da Carstensens Monument blev rejst.
Det var Konsul P. Hansen, der paa en Generalforsamling
meddelte, at det var en Aflægger fra Napoleons Grav —
men det var fri Fantasi. Træet blev erstattet med et an
det for en Del Aar siden .“
Saa varierende blev oplysningerne om det gamle p ile
træ.
Det nye træ, som blev plantet bag Georg Carstensens
buste, er en guldhængepil, Salix alba var. tristis.
Hvor mange stiklinger der fra piletræet i T ivoli blev
anbragt blandt havens venner og endnu er i live, er det
ikke lykkedes at skaffe oplysninger om. En del medde
lelser herom er dog kommet frem.
Selv plantede T ivoli en stikling, som staar paa skraa-
ningen ned mod søen til venstre for indgangen til Par
terrehaven, hvor den trives godt og i 1952 var
6
V
2
m høj.