402 / 795
3 9 0
Steffen Linvald
løb skulde blive aabnet for
0111
mu ligt at faa opklaret,
om hendes død skyldtes naturlige aarsager, eller
0111
hun
var blevet begravet som skindød og derefter myrdet i
sin k iste. En tradition i den Rostedske fam ilie beretter
nemlig, at natten efter hendes begravelse skal et par
gravrøvere have brudt hendes kiste op for at stjæ le to
kostbare ørenringe, der var en foræring fra hendes
mand, og som hun skulde have faaet med i graven. Som
følge af deres brutalitet skal en byld i hendes øre im id
lertid være revnet, og den døde, der altsaa kun kan have
været skindød, skal til røvernes forfærdelse have rejst
sig op i k isten og bedt dem tage hende væk „fra dette
skrækkelige Sted“, men da de ikke turde lade hende
leve, skal de have slaaet hende ihjel med en spade. Ad
sk illige aar senere blev en af dem indlagt paa Frederiks
Hospital, og paa sit dødsleje skal han overfor den til
kaldte præst have tilstaaet sin ugerning.
Paa A ssistens Kirkegaard var gravrøverier ikke noget
ukendt begreb, og da man i 1804 ved en tilfældighed
kom paa sporet af et større komplot, blev ialt 509 grave
undersøgt -—- men ikke den Bodenhoffske. Naar dette
ikke skete, er det sikkert, dels fordi man kun har under
søgt de nærmest foregaaende aars begravelser, dels fordi
man ikke da kunde have nogen formodning om, at hen
des død ikke var naturlig, og da hun desuden var grav
sat i et muret hvælv under et tungt marmormonument,
var der ikke megen grund til at tro, at hendes grav var
blandt de plyndrede.
En dag i 1951 fik overlæge Viggo Starcke opfordring
til at skrive en artikel i „H jemmet“, og som emne valgte
han Giertrud Birgitte Bodenhoffs liv og død, der siden
hans tid ligste barndom havde optaget ham stærkt, idet
hun var en søster til hans tipoldefar paa mødrene side.
Artiklen gav anledning til, at der fremkom en række
nye vigtige oplysninger. Stiftsprovstinde Metha Lutz-