404 / 795
3 9 2
Steffen Linvald
tid vist sig, at han ikke var broder til rektoren, men
derimod hans farbror, og at han havde været overgra-
ver paa Assistens Kirkegaard, hvor han i 1804 havde
været impliceret i gravrøveriskandalen, som kostede ham
hans embede og en bøde — uden at det dog lykkedes
at bevise hans medskyld. Desuden var han i 1816 død
paa Frederiks Hospital.
Christian Meisling har fru Bodenhoff kendt, for i juni
1797 holdt hun hans søn, der blev opkaldt efter hendes
afdøde mand, over daaben i Frue Kirke.
Da de fremkomne oplysninger saaledes supplerede den
Rostedske tradition, foreslog konservator ved National
museet Peter Linde i januar 1952 dr. Starcke, at han
skulde lade foretage en undersøgelse af Giertrud Bir
gittes grav for om mu ligt at faa traditionen om hendes
død verificeret eller afkræftet, og efter at forskellige van
skeligheder var overvundet, lykkedes det ham i decem
ber samme aar at opnaa de nødvendige tilladelser. Da
undersøgelserne var afsluttet, gjorde dr. Starcke i en bog,
der udkom paa Berlingske Forlag under titlen: „Gier
trud Birgitte Bodenhoff’s Mysterium“ rede for resu lta
tet. I bogen, der er spændende som en krim inalroman,
har han meddelt alle de mange detailler, der er frem
kommet, og som hver for sig intet bevis er, men tilsam
men efterlader et overbevisende indtryk om, at Giertrud
Birgitte ikke er død nogen naturlig død.
Den 9. januar 1953 blev graven aabnet, og murhvæl
vingen i gravkamret, der var ca. 1 m tyk, blev gennem
brudt, men da man var trængt gennem den, opdagede
man, at graven var næsten helt opfyldt med ler. Naar
dette er sket, vides ikke, men det bevirkede, at der
maatte iværksættes et m inutiøst udgravningsarbejde,
som under ledelse af konservator Linde blev foretaget
af amatørarkæologen politibetjent Binneballe, der med
største forsigtighed ved hjælp af en ske og sine fingre