405 / 795
„Giertrud Birgitte Bodenhoff’s Mysterium“
3 9 3
fik leret fjernet, og efter nogle dages forløb kom kisten
til syne og nogle dage senere skeletdelene. Den 19. januar
var skelettet helt frilagt. Dets stilling var ejendomme
lig — i hvert fald havde det faste kirkegaardspersonale
aldrig set noget tilsvarende. Hovedet var rullet næsten
helt rundt, saa ansigtet nærmest vendte nedad, rygsøj
len laa krummet fra lænden til halshvirvelsøjlen, og
som følge heraf laa den venstre side af bækkenet lidt
højere end den højre hofteskaal. Begge arme laa strakte
lang kroppens sider, det højre knæ laa lidt længere nede
end det venstre, der laa i en stilling, som viste, at det
havde været bøjet. I graven fandtes ingen smykker.
23. januar overførtes skelettet til antropologisk labo
ratorium paa Universitetets medicinsk-anatom iske in sti
tut for at blive underkastet en anatomisk-antropologisk
undersøgelse, som bl. a. viste, at der ingen tegn forelaa
til kranielæsioner. Derimod kan hun have lidt af en
akut ørebetændelse eller haft stærke tandsmerter, som
kan være blevet opfattet som øresmerter, og har hun
faaet opium mod disse, som var datidens eneste smer
testillende middel, og som indeholder morfin, kan det
have medført en bevidstløshed, der er blevet udlagt, som
om hun var død, og dette kan ogsaa have givet anled
ning til de røde kinder, som Wellmann omtalte, hun
var blevet begravet med. Da Rosteds „Fam ilie Annota
tioner“ desuden meddeler, at hendes død var smerte
fuld og fremvirket af chicane, kan det maaske betyde,
at hun som følge af vanskeligheder, der kan have voldt
hende mange bekymringer, ikke havde megen mod
standskraft, da hun blev angrebet af en smertefuld øre-
lidelse.
Selv om dødsaarsagen ikke med absolut sikkerhed
kan fastslaas, synes alle indicier dog at pege paa, at fru
Bodenhoff er blevet begravet som skindød, ved gravrø
vernes brutale behandling er vaagnet op og har bevæ