17 / 226
MAI 1710
11
sig, at han maatte slæppe; th i han var saa gamm el, at han
havde ikke en tand i m unden, da g ik Stenbocken til ham
og saag ham i m unden. Da saag [han], at han havde ingen
tender; da spyttede han ham i m unden og sagde: „E y , du
skal ikke bide Ju ta n ; men du skal skyde paa ham .“ Da
maatte han og følge med. Og det svenske h o f havde skrevet
strax til vo r Konge, at hundene var gode, mens jægerne
duved intet, og dersom jægerne havde v a rit saa god som
hundene, da vilde han sætte fanden t il ( : i sin stæ d:) at
bidis med dem. — Om fore meddagen g ik v i til ankers
igjen og fregat Ø rnen hos os. Eftermedagen sende [v i] vor
chalupe i land paa Stevens. Samme dag kom vor chalupe
om bord. P ass[iartis]: at der døde m angfoldige m ennisker
der paa landet, og agerne med ru u g og korn stod saa deylig,
som den haver væ rit i mange aar. D er kom os 7 galioter
seylendis fo r b i, som kom fra Kjøbenhavn, vi prayed dem,
og de sagde, at en tredæ kker, Elephanten, var ud halt uden
fo r bommene. Og der laa 5 skiber udhalt ved skraapælene,
og de 13 skiber laag enda paa Reeden og en fregatte; men
v o r transport fra Larkollen var ikke enda kommen, uden
alle de fo lk fra Bergen og fra Lübeck var k o m m e n .
---------
d. 31. d itto lørdagen. Om m orgenen kom Flygende Fisk
t il bagers igjen, og et svensk orlogsskib paa 46 støkker
jagede efter ham , som g ik og kryd sid under Møen, og han
havde hos sig 5 danske priser, som han havde ta g it; th i
det var a f de skiber, som var lad med korn, og de g ik fo r
uden convoyer, og vore skiber laag paa Kjøbenhavns Reede,
og ikke en kom ud til os engang. S trax der efter g ik Aben
til Kjøbenhavn at bringe rapport, og Flygende Fisk g ik til
seyls fo r bi Møen igjen at see, om han konde komme til
Lübeck. Siden g ik v i og til seyls, med os andre 5 fregatter,
fra Stevns, og loverte os ud med en østlig vind. V i gjorde
jagt efter en svensk galiot, som Svensken havde sendt ud