Er det enSandhed, at „den størsteUlykke, derkan veder
fares et Land, er at blive erobret“, saa er der heller Intet,
som har større Krav paa Borgernes Interesse, hvad enten
de ere Militaire eller Civile, end Spørgsmaalet om det
rette Forsvar af Landet. Idet saaledes den første
Borgerpligt er at forsvare Fædrelandet, er det tillige
P ligt, forinden Krigen overrasker o s , at forberede
Forsvaret paa en Maade, der svarer til Landets
Interesser, Beliggenhed, locale Forhold og Kræfter.
Det er ikke tilstrækkeligt, at have en god, bevægelig
militair Styrke, vel forberedt til at møde Fjenden,
skjøndt dette er en nødvendig Betingelse; men et
Lands Forsvarskraft beroer tillige, ja i meget høi Grad,
paa, at Forsvaret er saaledes ordnet, at man i Til
fælde af et Angreb af en Overmagt, hvilket Tilfælde
for Danmark let kan indtræffe, har nogle faste, befæ
stede Holdpunkter, hvori de Kræfter, Landet har til
Raadighed, kunne finde hensigtsmæssig og betimelig
Anvendelse. Ethvert Land har et eller flere strategiske
Hovedpunkter, hvorpaa Forsvaret beroer, og saalængc