19 / 104
18
Sikkert mødtes i hver Købstad en Kreds af Borgere til
Ære for den gamle Konge, men i Hovedstaden, hvor man
havde »ham selv«, blev det i stærkere Grad en Folkets
Fest. Haandværkerstiftelsens første Dag fik saaledes en
glansfuld Baggrund, og det glædede Frederik den Sjette,
at Haandværksmestrene havde udsendt deres Opraab
paa hans Festdag. Han betænkte Stiftelsen med Gaver,
og Aar efter Aar har man — saa vidt muligt — henlagt
dens Generalforsamling til den 28. Januar.
Vi véd intet om, hvorvidt ogsaa Stiftelsens Fædre, de
ni Haandværksmestre, var samlede paa denne Dag for
hundrede Aar siden. Men vi har Lov til at tro det, —
Tanken om et saadant Samvær ligger jo nær. Maaske har
de om Aftenen været samlet hos den af dem, der aaben-
bart stod i Forgrunden og som skulde blive Haandværker-
stiftelsens første Formand: Murermester
Thomas Blom.
Saa tænker vi os dem siddende sammen i hans Ejendom,
Kronprinsessegade 36 (dengang Nr. 399), hvor han selv
bor i Stueetagen. Af og til fanger de en Tone oppe fra
anden Sal, hvor Komponisten Weyse, der er Lejer hos
Blom, fantaserer ved Klaveret. De taler ivrigt sammen
om det, der ligger dem saa meget paa Hjærte, uden at
Selskabet dog derfor behøver at trække ud til »næste
Dags Anbrud«. Men de gode Haandværkets Mænd tøm
mer jo nok, som de sidder her tilsammen, et Par Glas
paa Landsfaderens Vel og for det Foretagende, som de
paa denne Dag har lagt Grunden til.
★