24 / 104
23
Oldermand Kyhls Indlæg angaaende den planlagte
Haandværkerstiftelse findes i »Kjøbenhavnsposten« for
den 21. Februar 1835. Kyhl anser det for betænkeligt at
stifte ligesom
et nyt Vartou.
Hidtil er det med tiere lignende
Indretninger gaaet saaledes, at Bidragene henligger ube
nyttede, fordi Kapitalen med Tillæg af Renter maa vokse
til en vis Højde, inden man kan faa »noget Fuldstændigt«
i Stand for Pengene. Driften af en Stiftelse medfører for
skellige Udgifter, hvorved Antallet af dem, der kan hjæl
pes, bliver mindre. Haandværksstanden i København
omfatter 41 Laug med tilsammen 2506 Mestre, og dertil
kommer Mester-Enkerne. Hvor der er Tale om
saa
mange, vil en Stiftelse ikke komme til at betyde noget.
»Men umiddelbart, i deres Værksteder og Bopæle, kunne
trængende Haandværksmestre og deres Ægtefæller hur
tigst, lettest og hensigtsmæssigst hjelpes . . . . Det vilde
sikkert være en langt mere velgjørende Hjelp, naar den
trængende Haandværker paa det Sted, hvor han driver sin
Profession, fik Understøttelse til Huusleie, til Indkjøb af
Materialier eller til en Svends Lønning, som han, især i
Sygdomstilfælde, behøvede.«
En Uges Tid derefter slutter Oldermanden for Dug-
magerlauget
H. F. Madsen
sig til Kyhl. Ad den af Urma
gernes Oldermand anviste Vej vil man — hævder han —
med
mindre
Midler kunne udrette
mere.
Og en tredje
Oldermand, Guldsmed J.
C. Worm
betegner i et senere
Indlæg den planlagte Stiftelse som en dyr Form for Støtte
til Laugsbrødre og deres Enker.