23 / 104
2 2
Betydning for Stiftelsen. J. D. Qvist, der havde faaet
Bogtrykkerbevilling i 1827, var fra 1832 Eneejer af det
Bogtrykkeri, som i 1791 var blevet grundlagt af Niels
Christensen. I 1862 antog Virksomheden Firmanavnet
J. D. Qvist & Komp., og den bestaar stadig under dette
Navn. Til de mest kendte af de ni Indbydere hørte Bager
mester C. J. A. Scherfig, der efter Grundlæggelsen af Haand-
værkerforeningen i 1840 blev Medlem af dennes første
Bestyrelse. Fra 1841 til 1843 var han Formand for Haand-
værkerforeningen.
Den Plan, som Indbyderne havde fremsat, blev af tre
Oldermænd gjort til Genstand for Kritik i A. P. Liunges
»Kjøbenhavnsposten«, et Blad, der viste Haandværker-
spørgsmaal megen Interesse. Den mest kendte af de tre
Opponenter var Urmagerlaugets Oldermand
Henrik Kylil.
Han var en Mand, der nød en ikke ringe Anseelse ved
sit Initiativ og sin Dygtighed. I 1835 var han med til at
stifte Selskabet til Trykkefrihedens rette Brug, og tre
Aar senere var han Medstifter af Industriforeningen. Per
sonlig havde han indmeldt 100 af de 539 Medlemmer,
som Industriforeningen talte ved sin Start. Senere var han
gennem mange Aar Medlem af Borgerrepræsentationen
og en Tid lang Formand for Tivolis Bestyrelse. Urmager
Kyhl ejede et mekanisk Snilde, som ikke blot gjorde sig
gældende indenfor hans Fag. En af ham konstrueret
Bellektorlygte blev saaledes prisbelønnet af Magistraten.
Gennem en Menneskealder benyttedes den som Gadelygte
i København, og den vandt ogsaa Indpas i Udlandet.