KøbenhavnsIsenkræmmere

varer, som Lavet lod Politiet forsegle. Men hans Kone,

Louise,

var ikke tabt bag af en Vogn, hun skrev til Kon

gen, at hun var barnefødt i København, havde boet der

altid og mange Aar ernæret sig ved „en liden Galanteri-

kram". Hendes Mand havde været Skatteborger i 18 Aar

og i sidste Krig tjent som Soldat; og 28. Maj 1690 havde

hun af Magistraten faaet Bevilling til at omgaa i Staden

og handle med parfumerede Handsker, Haarpudder, Lak,

alle Slags Kamme, uægte Perler, Vifter, smaa Krystalfla

sker, Briller, Blyantspenne, Tandbørster, Snustobaksæsker

og Sæbebolle paa den Betingelse, „at hun paa Gader og

Stræder saavel som udi Husene udi sin Tale, Ord og Fag

ter skikker og forholder sig sømmeligen, finligen og kriste-

ligen". Hertil svarede Oldermanden, at Isenkræmmerne

allerede for nogle Aar siden havde afkøbt hende alle hen

des Varer paa den Betingelse, at hun skulde ophøre at

handle. Resultatet blev, at Kongen gav hende Lov at

holde Udsalg i sit Hus, men forbød hende al Omløben.

Saaledes er der adskillige, der krænker Isenkræmmer

nes Privilegier, i Marts 1696 er det galt med en Nürnber

ger, der i Bygmesterens Gaard i Stormgade paa Salen holdt

offentlig Krambod og solgte til alle og enhver Spejle,

Knive, Sakse, Lysestager, Vægtskaaler, Tobaksdaaser, Reg

nepenge, Krudtflasker, Syskrin, Skrivetavler, Kamme af

Horn, Buxbom, Elfenben og Skildpadde, alt imod Loven.

Hans Oplag bliver da ogsaa konfiskeret af Politiet. I Juli

1796 forsegledes et lille Skib ved Højbro, der solgte gemene

Glas og Bouteiller; Nøglen fik Politimesteren, og siden fik

Ejeren Lov til at sælge Restoplaget paa Kompagnihuset.

Den første Sag om Forholdet mellem en Principal og

hans Dreng foretoges i 1698 imod Isenkræmmer

Herman