varer, som Lavet lod Politiet forsegle. Men hans Kone,
Louise,
var ikke tabt bag af en Vogn, hun skrev til Kon
gen, at hun var barnefødt i København, havde boet der
altid og mange Aar ernæret sig ved „en liden Galanteri-
kram". Hendes Mand havde været Skatteborger i 18 Aar
og i sidste Krig tjent som Soldat; og 28. Maj 1690 havde
hun af Magistraten faaet Bevilling til at omgaa i Staden
og handle med parfumerede Handsker, Haarpudder, Lak,
alle Slags Kamme, uægte Perler, Vifter, smaa Krystalfla
sker, Briller, Blyantspenne, Tandbørster, Snustobaksæsker
og Sæbebolle paa den Betingelse, „at hun paa Gader og
Stræder saavel som udi Husene udi sin Tale, Ord og Fag
ter skikker og forholder sig sømmeligen, finligen og kriste-
ligen". Hertil svarede Oldermanden, at Isenkræmmerne
allerede for nogle Aar siden havde afkøbt hende alle hen
des Varer paa den Betingelse, at hun skulde ophøre at
handle. Resultatet blev, at Kongen gav hende Lov at
holde Udsalg i sit Hus, men forbød hende al Omløben.
Saaledes er der adskillige, der krænker Isenkræmmer
nes Privilegier, i Marts 1696 er det galt med en Nürnber
ger, der i Bygmesterens Gaard i Stormgade paa Salen holdt
offentlig Krambod og solgte til alle og enhver Spejle,
Knive, Sakse, Lysestager, Vægtskaaler, Tobaksdaaser, Reg
nepenge, Krudtflasker, Syskrin, Skrivetavler, Kamme af
Horn, Buxbom, Elfenben og Skildpadde, alt imod Loven.
Hans Oplag bliver da ogsaa konfiskeret af Politiet. I Juli
1796 forsegledes et lille Skib ved Højbro, der solgte gemene
Glas og Bouteiller; Nøglen fik Politimesteren, og siden fik
Ejeren Lov til at sælge Restoplaget paa Kompagnihuset.
Den første Sag om Forholdet mellem en Principal og
hans Dreng foretoges i 1698 imod Isenkræmmer
Herman
22