23 / 190
tilkommer, for havde han givet En Klæder paa Kroppen,
som duede noget for Frost og Kuld, saa havde man vel
været samme Sygdom foruden; lian skulde ej kunne nægte,
at det er jo 1% Aar siden, han gav mig et Par Hoser, han
ingen Tider har givet mig noget Par Sko andre end hans
afkastede Tingester, som jeg maatte gaa og sluffe udi,
han har ej givet mig noget Stykke Lintøj enten for Hæn
der eller om Hals mere end fire stakkede daglige Klude;
jeg tit har været helt nødlidende for Skjorter, og en Gang,
jeg nogle begærede, lod han tage et groft Blaargarnslagen
itu og lod gøre to Stykker deraf. Alt, hvad jeg skulde
have lidt folkelig enten paa Fødder eller andet smaat Lin
tøj, det maatte mine Forældre alt forsyne mig med, som
han dog har sig forskrevet til. Hvad de andre Klæder an-
gaar, have de været saa slette, som de have kunnet, og ej
nogen Tid et Stykke har bekommet end det, som han selv
har taget den bedste Styrke af paa begge Sider, og siden
skulde holde længer for mig end for ham".
Desværre faar man ikke at vide, hvem Oldermand og
Bisiddere holdt med, men man har en bestemt Fornem
melse af, at det ikke har været nogen særlig Behagelighed
at være Isenkræmmerdreng i 1698, i al Fald ikke hos Isen
kræmmer
Herman Vinberg!
Af Interesse er ogsaa en Lukkesag fra 1698. Den 8.
April lod Politimesteren det hele Lav sammenkalde og
indskærpede dem, at de maatte have lukket alle Søn- og
Helligdage og heller ikke sælge inden Døre; kort Tid efter
vedtoges det, at Oldermanden og nogle „mere gode Mænd"
skulde tale med Politimesteren, „at vi maatte sælge mel
lem Prædiken, ligesom Vintapperne gør". Politiet gav da
Lov til at have aabent efter Aftensang; i 1702 fik man fast