46 / 208
ladt, idet man delte de 2 store Stuer i 2. Paa hver Side
af Længdemuren stod Stuerne i Forbindelse med hinan
den dels ved Døre, dels ved Tværgangene, saaledes at
man kunde gaa fra den ene Ende af Sygelængerne til den
anden til stor Gene for Patienterne. Hvad man nu læg
ger saa stor Vægt paa, at gøre Sygestuerne saa sollyse
som muligt, kunde man ikke tage særligt Hensyn til.
Arealets Form var givet, Bygningernes dermed ogsaa,
og Stuernes Beliggenhed maatte saa følge Trop. At en
Del af dem kom til at vende mod Nord, var der intet at
gøre ved. Mellemfløjene kom ogsaa til at rumme nogle
Sygestuer anbragt paa bedste Maade uden nogen Plan.
Medens Lofthøjden i Stuerne var 6 Alen og Bredden
9 Alen, kom Længden til at variere mellem 18 og 45
Alen. Vinduerne, som var anbragt med 8 Alens Mellem
rum, var 4 Alen høje og 2 Alen brede. Omsætter man
Maalene i Meter og som Eksempel tager en i Ole Bangs
Beskrivelse af Hospitalet afbildet Grundtegning af en 10
Sengs Stue (Stuekonens Seng medregnet) med 2 Vinduer,
finder man, at Gulvfladen var c. 85 m2, Vinduesfladen c.
5 m2 og Belysningen altsaa som 1/17. Luftkubus pr.
Seng. bliver 32 m3, og Stuens Fladerum 8,5 m2 pr- Seng.1
Altsaa nogenlunde gode Rumforhold, men slet Belys
ning, og Stuerne maa for vore Øjne have gjort et mørkt
Indtryk. Først i 1830 blev Vinduernes Antal fordoblet.
i
. D e t p a s s e r n o g e n l u n d e m e d , a t O l e B a n g s i g e r , a t d e r e r c . 7 0 0 K u b i k
f o d L u f t p r . S e n g i S y g e s t u e r n e , m e n i F e b e r s t u e r n e c . 1 0 0 0 K u b i k f o d .
4 4