Udgift kun vilde blive 37.980 Rdl. 1 M og 5 Sk., og saa
havde han heri medregnet, hvad det vilde koste at lægge
de nye Gulve og ombygge Kirken. At Eigtved havde
forglemt i sit Overslag at medregne Udgiften til en Mur
om Hospitalsgrunden, var en Sag for sig, som naturligvis
krævede en særskilt Bevilling paa 2.623 Rdl. 4 M 3 Sk.
Alt dette var Kongen altsaa adviseret om og havde han
billiget. Resolutionen, som approberede det hele, kom
omgaaende, den 30. Maj
1755
*
Ved denne Forandring lykkedes det at bringe Hospi
talets Facader i Overensstemmelse med Facaderne paa
de andre Nybygninger i Kvarteret, for hvilke Kongen
just havde udstedt Retningslinierne1 for at sikre Kvar
teret en ensartet Stil. Hospitalet fik nu sit endelige pom
pøse Præg ud mod Yderverdenen; men det kan ikke
nægtes, at de nye Pavilloner kom til at dominere vel
meget og kom til at trykke Eigtveds Hovedbygninger
med Basreliefferne og de kongelige forgyldte Navnetræk.
De bar mere Præg af Fyrsteboliger end af Hospital, som
der staar i den danske Vitruvius.
Medens Generalbygmestrene hidtil havde handlet un
der direkte Ansvar over for Kongen med A. G. Moltke
som Mellemmand, optræder der nu i Begyndelsen af
1755 en ny Faktor i den Kommission, som Kongen lod
nedsætte den 5. Februar, og som fik til Opgave at over
veje, hvorledes Hospitalet i alle Henseender skulde ind
rettes. Generalbygmesteren blev nu Medlem af Kom-
I . E f t e r d e n d a n s k e V i t r u v i u s I I I s k u l d e B y g n i n g e r n e m o d G a d e n v æ r e
3 S t o k v æ r k h ø j e , K æ l d e r i k k e m e d r e g n e t , E t a g e r n e v æ r e a f e n s H ø j d e
l i g e s o m V i n d u e r n e o g d i s s e i l i g e F l u g t .
49