249 / 308
244
lille, ziirlig Mosait med sølverhvidt Haar under
en sort Silke-Kalot, som med sit venligt — dog
lidt skjelmsk — smilende Ansigt ganske indtog
mig, især da han præsenterede mig for sin Kas
serer med Ordre for Fremtiden.
Fra Hamburg gik Reisen, Nat og Dag, hen
over de murede hollandske Klinker, til Amster
dam.
Paa Stationerne blev Provianten rakt os
ind i Vognen, og efter et Par Dages Ophold,
som jeg benyttede til at see mig lidt om, rullede
vi igjen afsted og standsede først ved Antwerpen.
Hambro, som var saa rig, at han ikke be
høvede at lægge Skjul paa, at han som Kjøb-
mand havde begyndt med at sælge Blyanter og*
franske Damesko, var meget underholdende og
altid villig til at forklare en saadan Laicus som
mig, hvordan man spekulerer og gjør Penge.
Da jeg en Dag gjorde den naive Bemærk
ning, hvad saadan en Reise som denne dog
maatte koste — thi han øste stadigt Guld ud
af en Læderpose, som hang i Vognen — svarede
han mig, at naar han havde været een Dag i
Paris, saa var hele Reisen betalt.
I Paris toge vi ind i Hotel des Princes i
Rue Richelieu. Da det endnu var Børstid, ha
stede han ud af Vognen og overdrog mig at tage
vore Værelser i Besiddelse, og med de Ord: «Til